Når det våde sommervejr spænder ben

Store Johnson er ikke verdens mest modige hest, som af flere omgange det sidste stykke tid, virkelig har måtte overskride nogle af hans grænser – kun af nødvendighed.

Pga. alt det nedbør vi har fået af flere omgange, er vores mose blevet meget meget våd. Den første gang var det ikke så slemt, men der var et bredt stykke hen over mosen, der hvor hestene går for at komme op fra mosefolden, der var meget vådt. De andre heste satte i spring og tog den henover i 2 spring. Det skulle Johnson ikke nyde noget af, hvilket resulterede i, at han rendte ulykkelig og alene rundt på folden dernede. Jeg prøvede at lokke med alt muligt, men han ville bare ikke. Så  måtte jeg have fat i vores dræningsmåtter og lægge nogle ud med flis henover, det ville han godt gå op på, men så snart der ikke var mere dræningsmåtte at stå på, så løb han tilbage og kom dermed ikke over. Meget frusterende. Jeg måtte fodre og vande ham dernede på mosen i 5 dage, så havde solen og vinden åbenbart tørret det så  meget op, at han turde gå op selv, for en morgen stod han heroppe med de andre.

Jeg havde på ingen måder forudset det voldsomme regnvejr, som vi fik igår. Det har oversvømmet hele mosen og flere af hestene (Baliso, cille, Saga og vores Fenja) var fanget på et lille vådt stykke helt nede bagved. Jeg måtte derned og det resulterede i, at Balisto, Saga og Cilla kastede sig ud i de klisterede muddervandmasser og fik kæmpet sig over. Cille var dog helt nede på siden og måtte kæmpe en del. Det var voldsomt, men heldigvis skete der hende ikke noget. Nu stod Fenja så helt nede bag på mose stykket, mens Johnson stod ved hans “sædvanlige” overgangspost og ingen af dem kunne komme videre. Jeg begav mig ned til Fenja først og synes ikke, at vandmasserne så voldsommere ud end en kæmpe vandpyt – her tog jeg godt nok fejl. Jeg sank i til navlen og røg også om på siden, da jeg skulle kæmpe mig op. Med flere liter mudder-vand i støvlerne og gennemblødt tøj, kom jeg op til Fenja, som stod på et lille stykke tørt land med vand rundt om sig på tre sider – sidste side er hegn. Jeg besluttede at jeg måtte den lange vej op til huset og hente noget at klippe hegnet over med, så jeg kunne få hende ud via nabo bondens mark.

Da jeg var på vej tilbage, var Fenja heldigvis selv sluppet over det oversvømmede stykke og kunne også komme vandvejen, hvor Johnson ikke tør gå over. Jeg kunne godt se, at jeg måtte have Johnson op, så mosen kunne blive lukket helt af. Der var ingen anden udvej end at klippe hegnet i stykker og trække ham via bondens mark og hele vejen udenom vores ejendom og op på vejen. Det turde Johnson i første omgang heller ikke. Men ligesom ved den lille overgang, så er jeg ikke itvivl om, at han prøver sit hjerte ud og virkelig forsøger alt hvad han kan. Da jeg gik tilbage og stillede mig ved siden af ham, så turde han dog og vi gik vejen tilbage til den tørre fold, hvilket han klarede super fint, selvom det hele var nyt og han skulle gå væk fra de andre.

Billedet er fra tidligere på sommeren, hvor Johnson havde en anden periode, hvor han også syntes, at folden var for våd og farlig at gå over. Tro mig, denne gang så jeg slet ikke så tør ud.

Nu er der så lukket af til alle vores oversvømmede sommerfolde, hvilket betyder at hestene går på jordfolden og skal have wrap og hø 24/7. Vi kommer til at få brug for meget ekstra grovfoder til alle mulerne, noget som vi normalt aldrig har brug for om sommeren, hvor hestene lever af græsset. Det er ingen underdrivelse at sige, at vi drømmer og sol og tørre dage og indtil da, masser af wrap.

Du kan hjælpe os ved at give hestene en wrapballe – den kan købes her

Comments

comments

0 svar

Skriv en kommentar

Har du lyst til at deltage i samtalen?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *