Fantastiske nyheder for Hestenshaabs Senthor og Hestenshaabs Felix

De to skønne drenge er blevet adopteret af Tina og hendes familie og kan se frem til et skønt liv,sammen med familiens hest Van Gogh. Felix og Senthor kommer til at lave mange skønne ting sammen med Tina og hendes 2 piger. Og Felix kastede straks sin kærlighed på datteren Emma. Sjældent har jeg set 2 få sådan en fin kontakt så hurtigt. Jeg blev rørt dybt ind i hjertet. Jeg er sikker på, at de 2 kommer til at have fantastiske oplevelser og stunder sammen. Et lille klip, der siger en masse. Her har de mødt hinanden 15 minutter før videoen blev optaget og det er faktisk også første gang, at jeg oplever, at alle de andre ponyer holder sig væk. De fik bare lov til at være sammen i fred og ro – også betyder møg efterårsvejr ikke en dyt.

Både Felix og Senthor bliver boende lidt endnu, da familien overtager deres gård, hvor de kan have hestene hjemme den 1/1-2018. De kan på den måde nå at få opbygget et fint og solidt venskab med begge ponyer, inden de skal flyttes. Vi er alle meget meget glade. Nyd filmen af de 2 nye venner.

Træning med Felix

Felix er en af dem, der har været mest tillidsfuld fra starten. Alligevel var rigtige mange ting meget svære. At blive trukket/taget i grimen. At nogle ville røre ved hans ben osv. Og se ham nu. Jeg er så glad, at jeg ikke kan beskrive det. Det eneste, han stadig tøver lidt over, er at gå ud af folden og dermed lidt for langt væk fra de andre. Men se, hvor roligt og fint, han kan stå langt væk fra flokken og nyde træningen. Jeg er sikker på, at han snart tager det sidste skridt. Det der glæder mig allermest, er den ro og lyst han og mange af de andre udviser i forhold til træning og til at være sammen med os. Håber du vil nyde videoen og glædes over de store fremskridt sammen med mig – også selvom videoen er lidt lang.
Enjoy.

De to stjerner Mowgli og Felix er ved at være klar til nye hjem

Så blev det igen tid til lidt træning og jeg skal love for, at specielt lille Mowgli havde overraskelser i ærmet til mig. Jeg havde egentlig tænkt, at Felix, som hele tiden har været ret hurtig, skulle have den sidste test med at gå ud af folden. Inden vi når dertil har han været hele min tjekliste igennem, som blandt andet indeholder at han skal kunne følgende ting (se billede)

Vi filmede lidt af træningen og han er bare så dygtig. Indtil vi når til det punkt, hvor han skal gå ud af folden og væk fra de andre. Det tør han simpelthen ikke. Så der er vi ikke helt endnu og det er det, vi skal arbejde meget på den kommende tid. Tilgengæld er han en stjerne til alle de andre ting.

Så blev det Mowgli’s tur. Den lille fyr, som til at starte med, stejlede når jeg ville røre ham på halsen, når jeg ville tage fat i hans grime, når han skulle gå fremad og når jeg ville løfte hans ben. Han har simpelthen rykket sig så vildt og han elsker opmærksomheden, så meget nu, at han bliver sur, hvis de andre får for meget og han ikke er nummer 1. Jeg gennemgik samme procedurer med ham og da Krumme var oppe i vores hoveder hele tiden og ikke var særlig sød ved Mowgli, så besluttede jeg, at det var tid til at lave “gå-ud-af-folden” testen med Mowgli. Det var da ingen problem og han gik ligeså fint med, lod sig strigle og løfte ben udenfor folden og gik så langt som halvvejs op i indkørslen. Han er så sej og jeg kan slet ikke få armene ned. Lille blåøjet fantastiske fyr.

Så han bliver med stor sansynlighed klar til adoption før Felix og inden for kort tid. Det havde jeg ikke troet.

Jeg har lagt en lille video (eller den er lidt lang) ind fra Felix’s træning idag. Den ligger i hans galleri.

Følg med, kunne jo være at den skønne lille fyr kunne blive din.

En lille film om ponyernes træning og fremskridt

Se med her og se, hvordan det går med de små…

Nu kan du hjælpe ponyerne endnu mere.

Vores små banditter kan desværre ikke komme på mosen med de andre heste endnu. De er endnu så sky, at jeg frygter, at jeg aldrig får dem ind eller tamme, hvis de først bliver sluppet ud på 4 ha. De er derfor nødt til at gå på vinterfolden, så vi kan få dem på stald hver aften. Det betyder dog, at vi har brug for et læ skur, da der næsten ikke er skygge på denne fold, hverken for solen eller for regn.

Vil du være med til at forære ponyerne læ og gøre en kæmpe forskel i deres dagligdag? Du kan få dit navn på skuret ved at købe en andel i vores butik. Ser mere her

Tusind tak for støtten på forhånd.

Begynder at kunne se drengenes egen personlighed

Nu hvor ponyerne har været her i et stykke tid og de har taget på og fået livsglæden tilbage, begynder vi virkelig at kunne se deres personligheder. De er vidt forskellige alle sammen.

Både Krumme og Mowgli var jeg dybt bekymret for, om de nogensinde ville kunne slappe af sammen med mennesker. Men nu rykker de ligeså fint, stille og roligt.

Mowgli noget mere fremme og til tider lidt hidsig i sin tilnærmelse til os. Men han er super nysgerrig, bare man ikke prøver at kæle ham, når han spiser. Så bliver han virkelig vred:-)

Krumme, ligesom Kakzi, havde en lang periode, hvor han lod os røre ham forsigtigt. Det var dog tydeligt at mærke, at han ikke nød det. Han tog ikke kontakten selv (snuse til os osv), men det er kommet nu og han er ret nysgerrig, så skal resten helt sikkert også snart komme. Kakzi lidt på samme måde, omend endnu mere forsigtig. Tror at det, at han mistede sin mor, har sat ham lidt tilbage på den front.

Nero er straks helt anderledes. Han lagde ud med at være en af dem der var hurtigst til at komme os i møde og inden han blev kastereret, var han også noget mere aggressiv. Slog med forbenene, hvis man ikke lige rørte ham, der hvor han ville osv. Efter kasterationen, hvor vi jo var nødt til at tage fat i dem, trak han sig virkelig meget tilbage og var endnu mere reserveret, end da de kom. Dette var jeg naturligvis ked af. Nu er det som om han igen begynder at vise interesse….meget stille og roligt. Dog stadig med tendens til hurtige forben, så det er noget, vi skal have arbejdet på.

Felix som jo hele vejen igennem har været den nemmeste, blideste, og mest kælne, har også trukket sig lidt efter kasterationen. Mistet tilliden lidt. Når han er sammen med de andre, er de bare mere interessante, hvor han førhen kom som den første til os. Med noget fokus er jeg sikker på, at han meget hurtigt er tilbage i den gode stil. Håber og tror på, at han bliver en af de første, der er bliver klar til adoption.

Også er der Cicero. Da han kom, troede vi aldrig, at han ville blive tam. Han stod og rystede i et hjørne bag sin søde mor Perle. Fra den ene dag til den anden (dvs. en eller to gange hvor jeg forsigtigt fik lov til at klø ham på halsen) gjorde han næsten det hele selv og ændrede sig fuldstændig. Det er vildt at opleve. Nu er han næsten for meget, smiler, for der skal bides og tygges i alting, inklusiv os. Jeg kan røre ham overalt og indenfor denne uge, skal han så lære at blive trukket i tov. Min første indskydelse var, at både Cicero og Kakzi kunne vente til efteråret med at blive kastereret, men jeg er ikke så sikker på Cicero mere. Vi får se.

Så er der de to, der volder mig allerflest kvaler: Freja og Tikka. Hold da op. De er så bange og viser ikke meget nysgerrighed, så det er super svært at få dem overbevist om at komme tæt på. De er ikke kun bange for mennesker, men for alt muligt. De vil gerne komme hen og tage mad fra hånden, men vi kan glemme alt om at røre dem overhovedet og der er ikke rigtig fremskridt overhovedet. Jeg bryder mit hovede…. tænker måske at selvom det er hårdt, så kan det blive nødvendigt at skille dem ad, for de styrker hinanden i angsten. Det vil helt sikkert også være en god ide, at få en rolig og kælen hoppe sammen med dem. Det er et større puslespil, at få det hele til at gå op. Jeg kan roligt sige, at jeg i disse dage virkelig kunne drømme om mere jord – meget mere jord.

Så meget hjælp…. En kæmpe tak<3

Vi har fået så meget hjælp til alle de små ponyer. Det er helt overvældende og jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde at takke.

I er så mange privat personer, der har købt wrap, frøgræs, foder og gulerødder til de små.

Derudover er der mange, der har sendt pengegaver.

Sakskøbing rideklub har samlet penge ind til ponyerne.

Brogaarden, Jorenku.dk, Lone Valentin, Heidisrideudstyr.dk har støttet os og vil fortsat gøre det. Det er som sagt overvældende. Det er så vigtigt for mig at sige tak. Det er svært at sætte ord på, hvad man føler, når der pludselig er så meget støtte fra så mange forskellige kanter. Der er mennesker rundt i hele landet, som bruger tid på at følge Hestenshaab og ikke mindst støtte os. Det er kæmpe stort.

Arbejdet er langt fra slut. Der ligger vildt meget arbejde i de små ponyer endnu. 4 hingste er blevet kastereret, 2 mangler dette indgreb, flere af ponyerne er stadig ret underernæret og ikke mindst, så er de fleste af ponyerne så skræmte over mennesker. Det kommer til at tage ufattelig mange timer, at få dem til at forstå fidusen ved at være sammen med mennesker. Dette betyder naturligvis også, at jeg ikke kan smide de små på døgnfold sammen med resten af banden, da jeg ellers ikke vil kunne få dem ind igen og processen med at få dem tamme vil blive forsinket og måske for nogle umulig. De vil derfor skulle på stald om aftenen og gå på en fold for sig selv i lang tid endnu. Vi vil derfor skulle fodre dem med wrap og foder i en god periode af sommeren. Vi har fx. lige købt ny sending wrap hjem til det små.

Vi vil derfor fortsat få brug for hjælp og vi er taknemmelige for, at I derude er med til at hjælpe hestene sammen med os.

Endnu engang en kæmpe tak (tak dækker det ikke) fra ponyerne og jeg. Hvis jeg har glemt at nævne nogle, så undskylder jeg meget. Alt har betydning i arbejdet med hestene og både store og små gaver er højt værdsat.

Vi håber, at I fortsat vil følge os og hjælpe ponyerne.

Rigtig god weekend.

Billedet er af Hestenshaab’s Felix, som er den af ponyerne som har rykket sig mest i tiden her.

En hård dag for de fire drenge

Nu har drengene efterhåndet været her i nogle uger. Og uger med god mad, masser af fold, nyeskåret hove gav så udslag i at hormonerne gik amok. Sikke en flok vildbasser, de blev. Så idag kom dagen, hvor de 4 store (Mowgli, Nero, Felix og Krumme) skulle kastereres. Det hele blev ordnet ude i løsdriften og vi havde hele 2 dyrlæger igang, mens jeg selv var benholder. Vi var desværre nødt til at “fange” dem, så jeg var lidt nervøs for, om alt det gode arbejde med at få dem tillidsfulde nu blev ødelagt. Men jeg har lige været derude og de virker til at have tilgivet mig – heldigvis. Ville have været så ærgeligt, at skulle starte forfra på det område.

Heldigvis var begge sten faldet ned hos alle 4 og det hele forløb fint. Der var dog et par stykker af dem, der havde nogle virkelig underlige testikler. Men nu er de væk og jeg krydser fingre for at helingen forløber fint. Idag bliver indedag for drengene og imorgen kommer de på fold igen. Tror at Perle har nydt stilheden på folden. Har sat et billede af en meget træt Mowgli, der endnu ikke er vågnet af bedøvelsen.

8 meget tynde og skræmte ponyer ankommer

Onsdag den 12/4-2017 ankommer Mowgli, Krumme, Kakzi, Unni, Perle, Cicero, Felix og Nero (på dette tidspunkt, ar de dog endnu ingen navne) med Yvonne Johansen fra Db samt kredsformand og assistenter. Især de små drenge er ret meget oppe at køre. Vi får installeret de 4 ældste hingste i løsdriften. Mens Unni og Perle med hver deres 1 årige plage kommer i udeboksene. Alle er fyldt med bare pletter efter lus, de har ormemaver og er udsultet. Dog er det værst med hopperne, de ligner nogle i fol samtidig med, at de har 1 årige ved siden, der stadig dier ret meget. Specielt Felix og Unni er slem plaget af snabelhove. Felix på forben, men stakkels unni på alle 4 ben og det er virkelig slemt med hende. Hun virker som en gammel hoppe, der er plaget af smerter og livet generelt. Det er hårdt.

Kun hopperne er vant til at blive trukket og være i menneskehænder og vi indser hurtigt, at vi ikke kan trække dem på fold ud over vejen (jeg kan ikke have dem på fold med de “raske” heste. Så hurtigt må vi fælde grantræer og lave en ny åbning ind til folden, og en lille løbegang fra løsdrift og til fold. Vi finder dog hurtigt ud af, at det fungerer bedre, at lade de unge følge efter hopperne. Dertil kommer at vi måtte sætte masser af nyt tråd på, så jeg var sikker på, at strømmen virkede. Det kunne være fint med små ponyer ud over hele Sortsø.

Selvom vi rammer skærtorsdag, så kommer vores fantastiske smed Lasse på en helligdag, for at tage det værste på dem alle. Da han ankommer, er der dog nogle af de små, som han vælger at vente med (de var heller ikke så slemme), fordi han er bange for, at hjertet vil holde op med at slå, fordi de er så bange. Lige på denne dag, må vi dog fange ponyerne mod deres vilje, så Lasse kan komme til at kigge og ordne dem. Vi får også givet luse kur og ormekur, nu vi har fat i dem. Felix hove er slemme, men da han er så ung, er Lasse fortrøstningsfuld, det er straks værre med Unni, som Lasse med det samme synes, skal have fred. Hun er slem og det er på alle 4 ben. Hun står meget skævt og det vil kræve meget tid, før Lasse kan komme til at rette hende fuldstændig op. Tager han for meget ad gangen, vil hun slet ikke være i stand til at gå pga smerter i benene, fordi benstilling ændrer sig så voldsomt så hurtigt. Og hun er meget plaget af smerter.

Vi indser hurtigt, at det kommer til at kræve en kæmpe mængde tålmodighed og tid, at få de små tillidsfulde og jeg vil ikke lave overgreb på dem, så mange af de sædvanlige procedurer som plejer at foregå ved ankomst her, må vente lidt. Såsom vaccination osv. Allerede på dag 2 går vi igang med at bare være sammen med de små. Heldigvis er de nogle nysgerrige små hoveder og specielt Felix er hurtig til at forstå, at det med mennesker er ret så hyggeligt. Det er så skønt at opleve. Vi oplever at specielt Mowgli og Krumme er meget bange og til at starte med også Cicero.

Efter et par dage er det Nero’s tur til at fange den med de søde mennesker, der giver en god klø tur og også Cicero fanger den. Han er nu så fræk, at der skal bides i alting. Han og Felix er også de eneste, man kan komme til at klø på bagparten. Nero som jo er en 3 årig hingst har hormoner i hele kroppen, der dirrer og nu synes han, at han skal slå med forbenene efter os. Vi må bestille kasteration til næste uge. Lille Kakzi som startede med at være semi tryg er nu voldsomt bange for os igen. Så der ligger meget arbejde foran os. Vi er helt pjattet med dem alle sammen, og det er fantastisk at se dem få mere og mere gnist dag for dag. Langfredag var den første dag på fold og jeg skal love for, at der blev løbet og løbet og løbet og løbet og leget.

Men når man heller ikke har været udenfor så længe eller har haft så lange hove, at man ikke kunne løbe, så er det fantastisk at kunne gøre det og det er mindst ligeså fantastisk for os at opleve alle de livlige ponyer, der bare giver den gas.