Nytårs hilsen fra Kenja og Logia

Hej Anja,

Som du kan se er der kommet gang i ridningen igen. Begge piger har det godt, Logia er blevet lidt rund, men det arbejdes der på, med motion og mindre mad. Kenja har det godt og er igang med tilridning. Så jeg har en super skovturs hest til sommer. Alt i alt, så er det to dejlige hopper, som bare gør en glad i låget?

Hilsen
Kenja, Logia og
Jeanne

Julehilsen2016

En nytårs hilsen fra Kenja?
Kenja har rykket sig helt fantastisk. Hun er blevet så tillidsfuld. Vi træner horsemanship og hun vil det så gerne. Der er kommet en ro over hende. Og så er hun en rigtig nussegøj.

Julehilsen 2015

Hej Anja,

Kenja, min smukke pige. Jeg syntes hun er så lækker. Selv om alle andre siger hun ligner et muldyr?
Hun er nysgerrig, følger mig overalt på folden. Er utrolig lærenem, især når der falder en godbid af.
Smed er hun så ikke lige så tryg ved, men det går fremad.
Hun er stadig utryg, hvis de andre forlader hende, men ikke hvis det er omvendt. Så er hun bare god.
Jeg har været oppe på hende flere gange og hun vil rigtig gerne lære. Men lige nu står vi som sagt stille, på grund at MC ulykke.
Men vi træner meget fra jorden, og har masse af tid. Intet hastværk?

Jeg har lige to spørgsmål??
Må jeg sende pigerne i tilridning, hvis det skulle komme dertil??
Må man avle på hestenshåb heste??

Julehilsen
fra Jeanne og
Familie

Så er Kenja flyttet

Den 7/5-2015

Så flyttede dejlige Kenja og vi har fået skønne opdateringer fra hendes nye hjem. Gensynsglæden mellem hende og Logia var stor og Jeanne og familie er meget glade for Kenja. Vi glæder os over, at Kenja også fik lov til at få sin egen helt fantastiske familie som vil storforkæle hende og så endda sammen med sin gamle veninde Logia. Det kunne ikke være mere fantastisk.

Se lidt billeder i Kenjas billede-arkiv.

Og husk at tjekke ind og se opdateringer fra hendes nye hjem indimellem.

Den 27/4-2015

Så er det imorgen Kenja holder flyttedag og vi er meget spændte. Spændte på, hvordan det kommer til at gå med trailer osv og spændte på, hvad Logia og Kenja siger til gensynet. Vi skal nok holde jer opdateret.

Nyt hjem

Den 19/4-2015

SÅ får fantastiske Kenja endelig sit eget hjem….vi er så glade. Kenja skal flytte sammen med en højt værdsat ven i et fantastisk hjem med tid og tålmodighed -og vi er så glade. Logia og Kenja skal være sammen i igen♥ hos Jeanne. Det sjove er, at vi jo ikke rigtig ved, om Kenja er Logias mor eller moster -under alle omstændigheder vil det helt sikkert blive et glædeligt gensyn for alle. Kenja flytter den 28/4-2015.
Efter næsten 2 år her er det virkelig en fantastisk nyhed, vi kunne heller ikke forstå, at det rette hjem til den skønne dame ikke dukkede op – men det var helt sikkert, fordi vi skulle vente til nu, så hun kunne komme til Jeanne og familie♥

Den 16/8-2014

Kenja er jo kommet tilbage, da hendes nye ejer og hende ikke var det rigtige match. Men heldigvis for vores kontrakt, så er Kenja jo sikret og er vel hjemme på Hestenshaab igen. Her er Ida gået i gang med at træne hende, så vi kan vurdere hendes sind og gøre hende klar til sit “endelige hjem” i nærmeste fremtid. Selve træningen går så godt – se billeder i galleri. Og her er hvad Ida skrev efter sidste træning af hende og Trixie. Begge piger har været så dygtige idag 🙂 begge har haft sadel på (lånte din sadel) og har travet på den begge i sadel 🙂 Kenya trav og letridning 😉 tænker måske at påbegynde kapsun eller sidepull næste gang – tager en ting af gangen 😉 idag var det sadlen 🙂 og begge stod stille da jeg kravlede op 😉 bare en lille opdatering 😉 knus

Den 25/6-2014

Der har været sket en del i søde Kenjas liv på det sidste. Medio marts blev hun adopteret til Janet, som virkede som det perfekte match.

Janet er ikke så erfaren hestepige, men Kenja er så rolig og hun skulle opstaldes et lille sted, hvor Janet kunne få en masse hjælp af erfarne hestefolk. Så Kenja flyttede til Sjælland, til et sted med et par få foldvenner og masser af plads.

Desværre blev jeg fornylig kontaktet af Janet, der var blevet utryg ved Kenja. Kenja var stukket af fra hende og havde bidt hende i ryggen en dag, da Janet ville vaske hendes patter.

Jeg kunne slet ikke forstå det, for det lød slet ikke som den hest, jeg kender. Vi fik en lang snak, men Janet var blevet for utryg, hvilket naturligvis har stor indflydelse på Kenja, så vi blev enige om, at Kenja skulle komme “hjem” til Hestenshaab.dk igen. Jeg var spændt på, hvilken hest, jeg ville få tilbage – men allerede ved aflæsningen da vores faste transportdame Mette fra hestebussen.dk kom med hende, kunne jeg se, at hun stadig var den samme rolige pige og Mette havde overhovedet heller ikke haft problemer med hende.

Gensynsglæden med de andre heste, var stor – specielt med de to gamle venner Logia og Trixie. Efter et par dages ro, kom Ida og vi tog Kenja på banen for at træne parelli og fornemme Kenja.

Hun er lidt kilden på maven og omkring yveret, men viste tydeligt og stille og roligt, at hun ikke brød som om det til at begynde med – men efter kort tid fik Ida lov til at røre overalt. Ida var desuden oppe og ligge på Kenja, hvilket hun heller ikke sagde noget til. Så nøjagtige den samme rolige og cool hest, som jeg kender og havde sendt herfra. Jeg tror simpelthen, at det er gået galt, da man har prøvet og tage Kenja væk fra flokken for hurtigt og i alt for stor afstand til at begynde med – man skal huske på, at hun har gået med samme hesteflok i 5 år og ikke været væk fra den tryghed, som det giver hende.

Det kræver stort tillidsbånd og forlange det af hende og er noget, der skal trænes gradvist. Så er Janet blevet utryg og det har smittet af på Kenja, der har følt hun så var nødt til at tage styringen og så må man have overset nogle signaler fra hesten, da yveret blev vasket. Vi har ihvertilfælde ingen problemer med hende. Man skal bare være erfaren, rolig og vide, hvad man gør og hvordan man gør det i et partnerskab, så er hun den nemmeste hest. Vi har i samråd med Hestens værn valgt og sætte Ida på som træner i en periode, for præcist og vide, hvad Kenja kan og ikke kan, før vi sætter hende til adoption igen.

Den 28/12-2013

Nu har blide Kenja efterhånden været her i et stykke tid og hun er faldet godt til og vi har fået en fin fornemmelse af, hvilken slags pige hun er.

Hun er forsigtig, men gør ikke noget overilet -ser hellere tingene an i god tid først. Hun knytter sig ikke lige sådan til én – man skal gøre sig fortjent til det. På folden er hun blid og sætter sig ikke op mod nogen – hun kan med dem alle sammen – store som små, hopper og vallakker og gamle og unge.

Hun er sød til at stå stille og blive striglet, løfte ben osv. Og vi håber virkelig, at den rette familie snart findes, så hun rigtig kan blive forkælet. Det har hun så meget fortjent.