Cille får sponsoreret hjælp

Cille har fået mere hjælp – hvilket vi er super glade og taknemmelige for.

Cille er godt på vej med at tage på og finde livsmodet tilbage. Men jeg har undret mig over, at I modsætning til de andre ligeså tynde heste, vi har haft inde, så går det lidt langsommere med at tage på også bliver både hun og hendes fæces ved med at lugte meget fælt. Jeg har oplevet denne slemme lugt på de andre også, men den er forsvundet efter 1 mdr.’s tid, når de er begyndt at få rigtig mad. Cille’s lugt er efter snart 3 mdr. uændret og ret slem. Hun ser heller ikke meget bedre ud i pelsen.

Jeg tænkte at hun måske trængte til en udrensningskur efter vanrøgten, sygdommen og medicinen. Ledte lidt på nettet og her faldt jeg over  denne side  som har rigtig mange spændende produkter i den kategori. Jeg ringede op til direktøren Zoe og vi fik en snak om hvad Cille har brug for.

Detox fra Urtefarm, som bla. indeholder effektive toxinbindere, som kan transportere toxiner fra bla. skimmelsvamp og giftige planter ud af kroppen.
Digestive fra Urtefarm for at styrke Cille’s tarmflora, så fordøjelsen kan komme i ballance og blive istand til at optage livsvigtig næringstoffer.
NDS Equine som er naturlige vitaminer og mineraler, som optages let af kroppen, fordi de er bundet i lange kæder, lige som de er i planter. Så Cille kan få et godt vitamin boost, og komme på fode igen.

Og Zoe besluttede så at sponsorere det hele til Cille, sikke en skøn gave at få. Vi gik igang  den 1/3-2017 med alle produkterne og har naturligvis lovet, at holde Contact Saddlery opdateret på, hvordan det går med Cille.

Tjek endelig hjemmesiden ud og se alle deres spændende produkter.

Så er vi igang med den nye side og det betyder også gaver til medlemmerne;-)

Jubiii så er den nye side skudt i luften – vi har glædet os rigtig meget. Gå på opdagelse – håber nye brugere af siden får lyst til at melde sig ind, købe en gave til hestene og at I alle nyder den nye side.

Det har været et kæmpe arbejde, at lægge alle dagbøger mm over i den nye side og der vil være små mangler, dette vil der blive rettet op på hurtigst muligt.

Hold øje med siden og alt det spændende den kan og alle de spændende nye tiltag, der både er kommet og som vil komme løbende.

Udover de fine gaver til jer, er der nu også mulighed for jer at give hestene gaver – kig i butikken:-)

For at fejre den nye side og den støtte og medlemmer, den forhåbentlig kan hjælpe os med at få, har nogle skønne sponsorer givet nogle rigtig fine gaver til jer. Jeg vil derfor trække lod blandt alle nye medlemmer, der har meldt sig ind/genindmeldt sig i perioden 1/12-2016 -1/3-2017 blandt disse fine gaver:

Tryk på billedet og læs mere om disse skønne gaver.

 

To nye skønne beboere hos Hestenshaab

Søndag den 5/2-2017 flytteede skønne Saga og Senthor ind hos Hestenshaab. De kunne desværre ikke blive hos deres tidligere ejere af personlige årsager og det hastede faktisk lidt. Vi valgte naturligvis at hjælpe de to skønne heste og deres tidligere ejere og nu bor de her. Du kan læse meget mere om begge heste på deres sider, Se billeder af dem og læse, hvorfor de kom her. Byd de to nye velkomne, de har brug for vores allesammens hjælp.

Nye billeder og nyt i Johnsons dagbog

Så er der lidt nyt fra den skønne Johnson.

Kig i galleri og dagbog

Hestenshaab heste må aldrig videresælges – så hvis du møder en salgshest, hvor ejer siger den er fra Hestenshaab, så passer det ikke!

En vigtig information til jer alle:

Idag er vi endnu engang blevet gjort opmærksom på, at folk bruger vores navn i forbindelse med salg af heste, som ikke er passet optimalt. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor man vil sige at ponyen/hesten er fra Hestenshaab, når dette ikke er sandt.
Heldigvis var “ny ejer” opmærksom og skrev til os – og vi har aldrig mødt eller set den pågældende pony – jeg vil derfor understrege at Hestenshaab heste og ponyer ikke MÅ VIDERESÆLGES – de skal altid tilbage til Hestenshaab, medmindre vi i fællesskab med adoptant beslutter at aflivning er end bedste løsning (gammel hest osv.). Derudover har Hestenshaab heste altid pas, men ingen ejerskabserklæring (den ligger hos os), hvilket igen betyder, at hesten netop ikke kan sælges videre. Så hvis du møder sælger, der siger at hesten er fra Hestenshaab, så kan du være sikker på det ikke passer! Men giv os endelig besked, hvis dette forekommer.
Vi er rigtige kede af, at vores navn skal misbruges i forbindelse med hestesalg af heste, der ikke er passet optimalt – det er jo netop hestevelfærd og trivsel, vi arbejder for.
Rigtig god weekend til jer alle sammen:-)

Vi har verdens bedste smed – hestene står i kø på folden, når han kommer

Tjae billedet siger det hele  – flere billeder fra dagens stjernestund med Lasse Børresen i galleri. Vores heste er vilde med ham – idag stod de i kø på folden for at komme til. Og ja så foregår det stille og roligt og helt uden at stå bundet….. Behøver vist ikke fortælle, at hestenshaab er utrolig taknemmelige for Lasse støtte. Lasse er rolig, så dygtig til sit fag og alt foregår på hestenes præmisser – igen billederne siger det hele.

Du kan læse om Lasse og hans flotte arbejde her:

http://www.beslagsmed-lb.dk/