Hej HestenHåb,
Her kommer en lille solskinshistorie om min pony Sascha som jeg nu har haft i snart et halvt år.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Sascha, i September 2008 da jeg begyndte på mit nye arbejde, en rideklub med både hestepension og rideskole. Hun var en stor rød pony der gik i rideskolen, ikke særlig køn; hun var fed, havde lang ryg, tyk kedelig pels og var i det hele taget ikke en hest man lagde mærke til.
Det gjorde jeg da heller ikke til at begynde med. Hun var ganske uproblematisk at sind og lavede aldrig problemer under udlukning og anden håndtering i mit arbejde med hestene. Det var faktisk først to måneder senere, da jeg begyndte at undervise nogle småbørns hold i rideskolen at mit hjerte begyndte at smelte for den grimme pony.
Sascha var god som dagen var lang bortset fra at hun elskede lige at trække mulen frem så de små ryttere tabte tøjlen. Ellers kun de hun styres rundt i skridt og trav og børnene red hende som om de var født deroppe. Så ja, jeg begyndte at holde af hendes blide sind, desværre blev hun halt den vinter og taget ud af rideskolen.
Jeg skridtede hende i en periode når jeg havde tid og mulighed. Hun var haltfri i lange perioder, hvor jeg til tider tog en lille tur på hende, men det blev ikke til mere og i foråret stoppede jeg på arbejdet og flyttede.
Jeg holdt kontakten med ejerne af gården og venner i området og kom på besøg flere gange i løbet af sommeren og gjorde opmærksom på, at hvis hun skulle aflives eller sælges (hun var 19 år) ville jeg gerne have buddet… Over sommeren blev Sascha tjekket af dyrlægen og dømt uegnet til brug som rideskole hest.
Det blev besluttet at hun skulle slagtes så man i det mindste fik en lille indtægt i klubben som langt fra var på toppen.
Den daværende bestyrelse var dog langt fra ideel, og på trods af at man fandt ud af at Sascha var chippet udenfor konsum, havde de fundet en slagter der alligevel ville slagte hende, hvilket altså underforstået betød at hun ville blive sendt med en af de meget omtalte slagtetransporter til Italien.
Ejeren af gården gjorde dem opmærksom på dette, samt huskede dem på mit tilbud om at købe eller overtage hende.
Lige pludselig fik jeg en mail om at jeg skulle hente hende inden for tre dage og betale slagteprisen. Det havde jeg (selvfølgelig) ikke mulighed for, da jeg boede ca 100 km derfra.
Heldigvis trådte gårdens ejer ind og passede hende indtil jeg kunne hente hende hjem. Desuden donerede gårdejerne samt en af pensionærene på stedet et beløb til Sascha (mange tak).

Nu går hun og hygger sig i en løsdrift er blevet endnu tykkere, men er glad og frisk. Hun har fået forsko på og jeg rider hende ud på et par skovture en gang i mellem hvor hun går med ørene fremme og nyder hver øjeblik.

Kort efter jeg købte hende fik jeg kontakt til en af hendes tidligere ejere (X), hvor jeg fik hendes tidligere historie at vide.
De første tre år af hendes liv kendte X ikke til, men som 3 års blev hun solgt til en berider der tilred hende, hvorefter hun fra hun var 4-8 år gik som rideskolehest.
Herefter blev hun solgt til en pige og hendes mor der hyggered lidt på hende samt startede små stævner, de solgte hende videre da hun var 10 til X som havde hende i 6 år, dvs indtil hun var 16.
Herefter blev hun solgt til en 12 årig pige, men X så hende til salg allerede et år efter. Ifølge mine beregninger var det på det tidspunkt at “min” rideklub købte hende og her var hun så i 2 år inden jeg købte hende.
Så hun har altså haft 7 ejere før mig, og længere kommer hun ikke, jeg bliver hendes 8 og sidste ejer og hun får lov til at leve lige så længe hun kan gå på en mark og spise græs.
Til sidst vil jeg gerne sige at der ikke skal tænkes dårligt om den rideskole der solgte mig Sascha, det er et dejligt sted med venlige mennesker og gode forhold for hestene med meget foldtid.
Både privat- og rideskolehestene har det godt, det var kun nogle få i en bestyrelse der havde knap så god hesteforstand, og som var overbebyrdet med at styre en klub i store økonomiske vanskeligheder der var ved at ende Sascha’s liv alt for tideligt. Uvidenhed og heldigvis ikke ondskab.

Mange hilsner fra Marie og Sascha