Den 11/1-2011
Klikker træning med Zirkeline,
Nå nu synes jeg at der skulle ske lidt med Zirkeline. Så de sidste par dage, når jeg har lukket heste ud, har jeg lige striglet hende lidt, øvet lidt i at stå “bundet” også har vi taget klikkeren i brug.
Og jeg skal love for, at hun er hurtig. Igår da vi startede, havde hun tydeligvis svært ved at koncenterer sig efter kort tid, men jeg tror ikke at man skal lade sig snyde af det. Hun blev introduceret til klikkeren, hvorefter jeg prøvede og få hende til at rykke for og bagpart (noget jeg ved hun kan i forvejen) og så få klik og godbid – så prøvede vi at hun skulle løfte forben ved at jeg rørte hende på benet – gik også ok. Så skulle jeg prøve med bagben, men der sparkede hun ud efter mig, så der fik hun ingen klik/godbid.
Idag havde hun så tydeligvis tænkt lidt over sagerne og jeg havde forberedt mig lidt bedre og taget en lille dressur pisk med, som jeg kunne røre hende på bagbenet med, så jeg ikke stod lige i skudlinien – og hun var bare så god:-) Løftede lige så fint bagbenet, fik så meget ros:-)
Vi fortsætter sådan og ser hvor det fører os hen, det var ihvertilfælde super positivt.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!