Den 11/10-2010
Zirkeline ankom igår søndag den 10.10.2010 og blev straks lukket på “indslusningsfolden” her løb hun og undersøgte det hele – der blev rullet og snuset. (se billeder) .
Alle de andre kom op som velkomst-komité, og der blev hilst hen over hegnet.
Efter en times tid lukkede jeg Claudio og min Ballerina ind til hende – her satte hun lige Ballerina på plads også gik de ellers og hyggede alle 3.
Da de skulle ind til aften, blev Zirkeline lidt nervøs, for nu skulle hun gennem anden fold for at komme ind. Jeg trak hende sammen med gode gamle Blakke, så hun kunne se, det var ok og hvad vej hun skulle ind. Men det der med at gå op på et repos, var lidt farligt. Hun respekterer ikke mennesker så meget og var ved at buldre mig ned flere gange. Men hun kom da ind i boksen ved siden af Cisca og var ikke mere bange end at hun godt kunne spise wrap. Denne ro varede dog ikke længe, for Cisca brød sig bestemt ikke om sin nye nabo og var meget hidsig.
Jeg valgte så at sætte Zirkeline i Balistos boks, hvor hun kan få fred og ro. Og cisca var også meget mere tilfreds med at få Balisto til nabo -så det var fint.
Nu fik hun ro til at spise og da vi gav aftensmad, gik jeg ind og nussede hende lidt -lidt skeptisk, men det gik hurtigt over.
Så kom idag da de skulle ud igen og hun skulle gå ned fra repos – uha det var svært og der blev både skidt og fnyst og spærret øjne op – men jeg gav hende bare tid samtidig med at hun blidt blev ledt i den rigtige retning. Men hun kan godt være voldsom, fordi hun ikke ser mig når hun hidser sig selv op.
Men hun kom fint ud og går nu sammen med hele banden og det virker stille og roligt. De andre sørger for at hun får bevæget sig og brugt de bagben og lige nu skal hun bare have nogle uger til at falde ind i gængen her og finde ud af, at tingene ikke er farlige, før vi overhovedet gør andet. Det er jo svært sådan at flytte hjemmefra, når man ikke har prøvet andet end at gå i mors skørter:-)
Hun skal nok blive rigtig god:-)
Husk og se billeder i galleri.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!