Den 9/1-2011

At falde til og generelt bare falde….

Zirkeline er ved at falde til, men hun er stadig en meget kompleks hest, som man skal være vågen sammen med. Hun er svær og greje. Een ting er sikkert, hun vil have fred og ro i sin boks.

Det er ligessom hun pr automatik (eller erfaringer) møder mennesket i total forsvars position – angreb er det bedste forsvar. Men når man ignorerer det og bare snakker med hende, så bliver hun ligessom forbavset og lader sig snakke med uden de sure miner.

Jeg skal have en snak med smeden om hendes hove og bestilling, jeg synes hun er lige på grænsen til bukkehov – hun står ekstremt stejlt og jeg synes også det medfører at hun er  noget usikker på sine ben.

Hun har 2 gange faldet ind af døren og sidste gang var for et par dage siden, hvor hun så falder over i vores lille stalddør, så den ryger af hængslerne og ned over hende, mens hun er ved at rejse sig op. Jeg stod lidt derfra og tænkte, nu går hun helt i panik. Men hun rejste sig bare  op – gik hen til mig og vendte sig om for at se på døren. Ingen angst eller panik på nogen måde. Hun er så kold.

Samtidig er hun een af de første til at komme løbende når man går ud på folden, for at snakke.

Kompleks hest – samtidig tænker jeg at der inde bag alt forvirringen i hendes hovede findes den mest fantastiske hest- der ville blive den mest trofaste ven ved rigtig behandling og omgang.

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.