Den 21/7-2010
Maria som træner med Cisca, har skrevet lidt om hele forløbet og har lovet mig og fortsat skrive om deres træning og stunder sammen:
Jeg har fået den fornemme opgave at skrive lidt om Ciscas træning indtil nu.
Det startede en dag i december, hvor Cisca ankom sammen med Spike, som du kan læse om på siden. De var begge i sørgelig forfatning, sultne og tomme i blikket, så første lille delmål var at få dem op i huld og give dem livet tilbage i de triste øjne. I starten virkede Cisca egentlig som den af de 2 der var lettest at gå til (min vurdering), men det skulle hurtigt vise sig anderledes.
Der gik nogle måneder med at få hende til at vænne sig til, at det lille ”minisamfund” hun kom fra med Spike, pludselig var udvidet til et stor flok på 14 heste + -. Hendes ”hestesprog” var meget dårligt og hun overreagerede derfor voldsomt overfor de andre heste. Hun var frustreret, forvirret og meget usikker.
Efterhånden som månederne er skredet frem går det bedre og bedre i flokken, og hun er nu accepteret; lavest i hierarkiet, men accepteret og efterhånden som hun får det bedre og bedre, forventer jeg at hun rykker lige så stille op af rangordnen. Det vigtigste er at hun nu er rolig!
Første gang jeg rigtig havde hende i hænder, er et par måneder siden og her var hun meget indelukket og følte ingen trang til at lukke hverken mig eller Anja ind. Vi havde hende på staldgangen og hun var virkelig braset, så braset at vi måtte have paraderne helt oppe. Da vi skulle trække hende til fold stak hun af. Hun forstod ganske simpelt ikke, hvad vi ville med hende og alle vores signaler blev totalt ignoreret.
Herefter kontaktede vi Tine Sommer for at få en god idé til det videre arbejde med hende, og vi blev enige om at den rette vej for hende er gennem positiv forstærkning og MASSER af tålmodighed. Derfor har jeg ventet med den fortsatte træning af hende, til hun skulle på sommergræs. På den måde kan jeg træne hende på folden og gradvist indlære de forskellige ting stille og roligt, som fx problematikken med at fjerne hende fra flokken. Her bliver hun helt panisk og forsøger at stikke af næsten hver gang. På folden kan vi ”lege” det ind og forsøge igen og igen og igen, uden risiko for at hun lærer at stikke af og uden risiko for løs hest på vejen.. – Super smart… 🙂
Vi har ca. trænet 1 gang om ugen de sidste 2 mdr. og Cisca har rykket sig enormt. Hun er ved at lære at blive trukket med (svært), hun kommer (næsten altid) når jeg kalder, denne gang med ørerne fremme og masser af liv og glade dage i øjnene, hun stråler! Hun er ved at vænne sig til menneskekontakt og at vige for pres, så hun lærer at gebærde sig blandt andre mennesker men selvfølgelig også blandt andre heste.
Hun er en fantastisk hest som har et godt stykke vej endnu, men som virkelig er venlig og kærlig. På trods af hendes manglende hesteadfærd og kropsbevidsthed så er man hele tiden tryg omkring hende, og det siger virkelig meget. Hvis man tager hendes fortid i betragtning, hvor hun over en meget lang periode ikke har haft menneskekontakt eller kontakt til andre end Spike, så synes jeg at hun klarer det formidabelt!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!