Den 6/12-2012
Hej Anja
Fik lige lyst til at fortælle dig at Cisca trives stadig rigtig godt her og er så dejlig. Du ville sikkert have svært ved at kende hende da hun er totalt rolig og afslappet.
Vi er blevet meget tætte og nu ved jeg præcis hvornår hun bare skal have en skideballe fordi hun gerne vil bestemme noget der ikke passer mig – samt hvornår hun skal støttes fordi hun er utryg.
Hun er sådan en dejlig hest og var jeg 20 år yngre red jeg hende også da jeg ikke er i tvivl om hun har styr på alt det. Jeg er dog for gammel til at falde af hvis hun pludselig bliver bange og går helt bersærk- så det kommer ikke til at ske.
Hun er blevet longeret lidt her i foråret – sommer alene på ridebanen, mens Puck var på stald. Kun i kort tid og det er gået fint.
Desværre er sommeren gået anderledes end vanligt da Puck blev alvorlig syg i midten af august.
Det har betydet at de er kommet tidligere på stald og Cisca har derfor været tvunget til at lære at blive selvstændig, da hun jo ikke skulle stå så meget på stald som Puck.
Jeg valgte – derfor de første uger – når jeg var hjemme- at Cisca selv kunne vælge om hun ville på fold eller om hun ville stå i stalden med Puck, da jeg kan lukke gårdspladsen af så hun går sikkert til folden.
I begyndelsen var hun meget i stalden eller kom ind hver gang Puck kaldte på hende, men efterhånden så blev hun mere ude på folden og nu kan jeg lukke foldledet uden problemer.
Damen er blevet selvstændig og frem for alt tryg. Hun er dog kun ude når jeg er hjemme da hun ind imellem kan blive urolig når det ikke passer hende at være ude mere. Puck går nu sammen med hende 11/2 t. dagl.
Nu har vi endelig fået bestilt bokse til den nye stald, så det varer ikke længe før de flytter derover til mere plads.
Mange hilsner fra os
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!