Den 2/3-2009

Emil er blevet redet:-)

Min svigerinde, som selv har travhest og elsker disse, var her igår søndag. Hun skulle ride Emil for mig, så vi kunne se, hvordan han er og ride og hvordan han opfører sig.

Først og fremmest var han super ked og stresset over at blive taget væk fra de andre på folden – så da vi striglede ham, havde vi begge lidt bange anelser. Men så snart han fik sadel og hovedtøj på og kom ud på ridebanen, var han from og rolig. Ida kom op og red ham i skridt. Han var bare så glad og der var meget fremdrift i ham, uden han var uartig eller vild. Han går virkelig pænt og det er ikke til at se, at han ikke er blevet brugt rent muskelmæssigt. Det er skønt.

Og da hun først begyndte og trave lidt, var vi alle lidt i tvivl om, det nu også var en travhest – for det lignede mest af alt en dressur hest med god bæring osv. og igen, han var bare så glad.

Så ville vi lige prøve ham lidt ude på vejen.

Gik også fint – indtil vi var nået lidt væk fra huset og de andre heste….så begyndte han og lave “bakke og vende”-tricks. Jeg var ikke så stolt af situationen, men Ida havde fuldstændig styr på ham og synes ikke det var noget. Og han fik ikke lov til at bestemme. Da han havde prøvet disse sidelæns hop et par gange og han alligevel ikke fik sin vilje, var det ligessom han opgav og gik fint, som hun bad ham om.

Så alt i alt: super sød hest – med meget fremdrift og arbejdslyst. Skal kende sine grænser på en fair måde. Super godt sat sammen og ville være perfekt til skovtur, distance og evt spring.

Nu må vi se og finde det helt rigtige hjem til ham, den søde dreng.

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.