Den 7/6-2009
Så har Claudio været på Faxe dyrehospital til undersøgelse.
Desværre var der også en begrundet mistanke om mavesår, da vi har haft svært ved at fodre på ham siden jan-feb og han på trods af masser af skøn sommergræs stadig ser lidt tynd ud. Har mistanke om, at han har fået det i forbindelse med at han var afsted til kvl samt da Emil kom og de havde så mange kampe. Det går dog fint med de to nu.
Så inden vi kan begynde og behandle hans ben, må vi have bugt med mavesåret og det har han nu fået medicin for og synes allerede at det har hjulpet meget på hans ædelyst, hvilket jo også gør det meget lettere og få alt det andet medicin i ham.
Johnny fra Faxe virkede ret sikker i sin sag og kom hurtigt med diagnosen, så det er meget betryggende.
Han mener, at Claudio har kronisk hudbetændelse (kronisk fordi det har siddet der så længe, ikke fordi det ikke kan behandles). Så nu skal Claudio på en meget langvarig kur af antibiotika og hormon behandling så sygdommen bliver behandlet indefra. Jeg er meget optimistisk og håber det bedste og vi er nu i fuld sving med at give medicin 2 gange dagligt.
Indtil videre skal han ihvertilfælde være på medicinen i 6 uger, for som Johnny sagde, så er fejlen ofte at man stopper behandlingen for tidligt.
Vi får brugt en del penge på medicin og håber selvfølgelig i den forbindelse, at der er mange, der vil støtte Claudio på hans vej mod raske ben. Men på den anden side, så er jeg lettet over at han ikke skulle opereres og stå inde og blive ked af det i flere mdr. Skriver løbende hvordan det går og får også taget lidt billeder af området.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!