Alt for længe siden opdatering – så her kommer nyeste fra Balisto
Tænk at jeg ikke engang selv har fået lavet juleopdateringer alle disse år på Balisto, det er bare ikke godt nok. Jeg forstår heller ikke, at den skønne hest nu har boet her i snart 9 år og været min hest i 7 år…. hvor blev tiden af? Til min skræk og rædsel betyder det jo også at Balisto bliver 19 år i år…. men det kan man til gengæld på ingen måde mærke på ham.
Jeg besluttede tidligt i forløbet, at han ikke skulle være ridehest, men min lege og tricks ven. Vi har trænet meget parelli gennem årene, hvilket har bevirket at vores bånd til hinanden er utrolig stærkt og jeg har fået en hest, som i den grad elsker at komme på banen og lege. Så meget, at når jeg er på banen med en anden hest, så står han ved leddet indtil banen og slår med hovedet, så jeg skal lægge mærke til ham og komme og lege med ham. Han kan lave diverse øvelser liberty og selv 10 minutter på banen giver os begge den største glæde og energi boost.
Han er simpelthen en fryd og samtidig lærer han mig også en masse, da han er så tydelig i sit sprog, både når det hele svinger og når jeg gør noget forkert eller for hurtigt. Det lærer jeg vildt meget af og samtidig elsker jeg, at han sådan viser hvem han er.
Så lidt nyt fra en efterhånden voksen herre, der nyder livet. Hænger mest ud med Poca, som hendes højre hånd. Men de to gamle garvede har jo også være her længe efterhånden. Billedet er taget for to dage siden, da han igen prøvede med alt sin charme at gøre sig til, fordi jeg viste Cille for meget opmærksomhed;-)
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!