Den 10/5-2009

Det er så lang tid siden, at jeg har fået skrevet i Phoenix dagbog. Men det har taget mig lang tid og fordøje alt det der er sket.

Phoenix fik taget røngten billeder og inden da blev han lige tjekket i longe og så faktisk meget mindre halt ud, så både Elisabeth, Anne (dyrlæge) og jeg var helt optimistiske.

Han fik taget billederne og Anne lovede og ringe, såsnart hun havde kigget på dem samme dag. Men jeg må indrømme, at jeg var overbevist om, at det var en akut skade.

Blev ringet op af Anne om eftermiddagen og kunne straks høre på hendes stemme, at det ikke var godt…..

Phoenix har slemme ledforandringer på begge kodeled på forbenene:-( Som Anne sagde, så kunne han godt gå og hygge sig lidt, men rides det må han aldrig igen.

Jeg blev slået helt ud af den…..Phoenix har og er så glad, løber rundt på fold og har elsket alle turerne med Elisabeth og al den træning og opmærksomhed, han har fået. Han ligner på ingen måde en syg og gigt plaget hest. Det er så hårdt også fordi det kom som et lyn fra en klar himmel. Her har alt vores focus været på bagparten også dukker sådan noget skidt op i hans forben.

Annes vurdering er, at det nok har været længe undervejs og vi ikke kunne have gjort det anderledes – da han jo aldrig har været uren eller halt på forbenene. Hun siger, at han oprindeligt har en gang, der belaster hans forben meget og dertil kommer jo den skade han havde i lænden, som har gjort at han har lagt endnu mere belastning på forbenene.

Så skulle jeg sige det til Elisabeth….og vidste at hun ville blive ligesså, hvis ikke mere ked af det end mig. Øv – hele hans plan var klar og han havde et heste-drømme hjem og liv foran sig. Det havde været den største solstrålehistorie af dem alle….

Og der var sorg både her og hos Elisabeth. Og Phoenix han kan slet ikke forstå, at vi har været så kede af det. Han løber stadig rundt, fyldt af energi og med mere selvtillid end nogensinde.

Selvfølgelig skal Elisabeth ikke have en hest, der ikke kan rides og som lever på lånt tid inden gigten bliver rigtig slem. Hestenshaab bygger jo også på et princip om, at hestene skal kunne helbredes. Men vi elsker ham alle  meget højt og han har ikke smerter nu, så nu får han ihvertilfælde sommeren på græs sammen med de andre. Jeg kan simpelthen ikke gøre det nu, hvor han er så glad, frisk og smertefri. Samtidig er jeg meget opmærksom på ham, bare den mindste ændring i hans humør eller fysik – så får han den fred, som han også fortjener.

Men lige nu kan vi heldigvis stadig se på ham og være glade og nyde hans livsglæde, personlighed og humør.

Comments

comments