Lykken er….

Den 8/8-2009

LYKKEN ER:

når tingene alligevel ender fantastisk….

Elisabeth har været på besøg hos Phoenix i lørdags og jeg må sige, at gensynsglæden var stor og meget gribende – både for Elisabeth og Phoenix, men bestemt også for tilskuerne.

Phoenix stod på mosen og græssede og vi gik derned af. Da vi var ca 20-30 meter fra ham, sagde jeg til Elisabeth at hun skulle prøve og kalde på ham. Hun piftede som hun plejer og Phoenix holdt fuldstændig op med at tygge…stod helt bomstille. Herefter kaldte hun på ham og hans hovede røg op med et ryk, hvorpå han med undren og blikket stift rettet mod hende gik op mod os. Det så næsten ud somom han ikke turde fjerne øjene fordi han ikke var helt sikker på at det virkelig var hende, der var der. Det var så rørerende. Da han nåede helt op til os, snusede han til hende og fik den største kæletur.

Vi gik på staldgangen og Phoenix fik den store strigletur og vi fik en snak.

Phoenix har på røngtenbillederne ret slem gigt – men når du kigger på ham ser du en glad, rengående og frisk hest. Det er svært og forestille sig at han skulle have ondt. Har talt med Anne (dyrlæge) samt andre, der har haft gigt heste og samme siger, at man skal kigge på hesten og hvordsan den trives.

Jeg kan ikke aflive Phoenix sådan som han har det – det er lige før jeg aldrig har set ham så glad og frisk. Men tilgengæld kan jeg heller ikke sælge ham, for han må ikke rides…..det har været så hårdt og der har været så mange spekulationer. Hestenshaab konceptet går jo ud på, at hestene skal være raske.

Vil heller aldrig risikerere at han kom hen en sted, hvor man ikke respekterede hans gigt og måske red på ham alligevel. Det eneste sted foruden her hos os var hos Elisabeth, som nok elsker ham endnu højere end os og som altid vil holde øje med hans humør osv. Hun har jo kommet her 2 gange om ugen i 6 mdr. så hun kender ham rigtig rigtig godt.

Da Phoenix fik konstateret gigt, gik Elisabeth på jagt efter en ridehest og den har hun også fået nu. Dengang var det slet ikke aktuelt at han skulle til hende, vi var jo sikre på, at han skulle aflives. Og Elisabeth skulle jo ikke have en syg hest – men havde brug for en ridehest.

Men men men engang imellem vinder kærligheden og heldet kan være med een (phoenix).

Den gang sagde Elisabeth mere eller mindre farvel til Phoenix, det var super hårdt for hende. Vi bestilte tid til en aflivning, da han dengang var halt osv.

Men inden den skæbnesvangre dag kom -indtraf en anden ulykke på matriklen, som kom til at redde Phoenix. Min egen lille Shetter Julle blev sparket på bagbenet, så det brækkede og han måtte aflives på stedet. Det var noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet og det tog meget hårdt på os alle. Derfor besluttede jeg mig til (i samråd med dyrlæge selvfølgelig) at Phoenix skulle have lov til at have sommeren med, for jeg kunne simpelthen ikke klare mere sorg og død lige der. Så på en vild måde, har Julle måske reddet Phoenix….det vælger jeg og tro, for så var der en mening med den ellers totalt meningsløse ulykke.

Nu har Elisabeth ikke set Phoenix siden han var halt og siden hun skulle sige farvel. Så kommer hun og finder en total rengående og glad og trivelig hest – en super glædelig oplevelse. Selvom Elisabeth har fået sin nye ridehest, har Phoenix jo stadig den samme store plads i hendes hjerte.

Jeg vil godt være ærlig og sige, at jeg sådan ville ønske for Phoenix at han kunne bo hos Elisabeth. Hun er den allerbedste for ham og desuden vil det så give en plads til hest her, som vi kan hjælpe.

Et par dage efter besøget får jeg besked fra Elisabeth at hun rigtig gerne vil passe godt på Phoenix resten af hans dage…..så vandt følelserne:-) Altså jeg sprang rundt af glæde og måtte ud til ham med det samme, selvom han jo ikke forstår en dyt af det…endnu ihvertilfælde.

Det skal altså lige nævnes,at dette er en helt unik situation og det normalt ikke er sådan vi gør hos hestenshaab – men hver hest og dens sygdom er unik og de mennesker, der er i dens liv er ligesså. Altafgørerende for mig er at hesten får det bedste i den situation, den er i. Det gælder for dem alle og i dette tilfælde er det den allermest optimale løsning. Jeg kigger på hver hest som mig egen og hvad jeg ville have gjort, hvis det var min eneste hest og havde Phoenix været min hest, havde jeg aldrig aflivet ham nu – så godt som han har det.

Men havde han blevet boende her -ville han slet ikke have fået den samme omsorg, da jeg jo også har alle de andre og der er slet  ingen tvivl om, at Phoenix klart ville vælge Elisabeth – hun er hans soulmate, selvom jeg da også mener, at han er glad for os:-) Phoenix er en hest, der skal have opmærksomhed og fole han er den vigtigste og det har Elisabeth tiden og kærligheden til ham til, at hun kan og vil gøre.

Ja så lykken er gjort.

Elisabeth og familie har lige nogle ting derhjemme, som de skal have på plads, så der går lige lidt tid inden Phoenix flytter – men det betyder intet -vi ved at alt bliver nøjagtig som vi havde drømt om for ham – trods en dum gigt diagnose.

Hurra:-)

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.