Bajads har været her et godt stykke tid

På trods af, at Bajads’ historie i lang tid var meget meget sørgelig, og jeg kan stadig blive helt trist,når jeg tænker på de ting og smerter, som han har  gennemgået – så er Bajads på ingen måde en sølle stakkel og medlidenhed er det sidste, han har behov for. Han er en meget stolt, stærk og nu også livsglad hest. Ellers havde han nok heller ikke stået alt dette igennem.

Men her er Bajads’ historie – det som jeg kender, og som er helt speciel for mig, netop fordi han fra første færd ramte mig lige i hjertekulen og heldigvis blev det muligt for mig, at sørge for ham og jeg føler mig meget heldig, at jeg fik den ære og hjælpe ham og ikke mindst opleve, da han igen lavede bukspring, fik liv i øjene og kunne lave numre med os på rigtig livsglad ”Basse-vis”.
Sommeren 2001:
Bliver jeg kaldt ud til en ny kunde, som har fået ny hest og nu vil hun gerne have ham tjekket. Her står Bajads, smuk og stolt, i fuld træning og super konkurrencehest med musklerne på de rigtige steder og fejler intet, så der var ikke meget for mig som hestemassør, at komme efter. Men jeg må indrømme, at jeg gik derfra, ikke så lidt misundelig på min kunde over den skønne hest, hun havde anskaffet sig.

Der går ikke længe, før jeg af omveje hører at denne kunde har solgt Bajads til en rideskole, da hun syntes, at han var for ”kedelig”.

Og som tiden går, hører jeg nyt om ham fra tid til anden, han går stadig som rideskolehest, men har en del problemer pga. forkert udstyr og overbelastning.

Det næste jeg hører, er at man har solgt ham videre til en hestehandler, men at han hurtigt kom tilbage, da man havde redet ham ”helt i stykker” og hestehandleren derfor ikke kunne sælge ham. Han kommer tilbage til rideskolen, hvor man prøver og give ham en lille pause, også tager man ham i gang igen. Det går stadig ikke godt med ham, men han adlyder og går dagligt i rideskolen, selvom han ikke går så godt og er ked af det.

Igennem alle disse år overvejer jeg igen og igen og købe ham, men pladsproblemer og alt for høj pris, umuliggjorde det. Men han har været i mine tanker mange gange.
Vinter 2005:

Er jeg på selv samme rideskole for at se på en anden hest, da jeg ser Bajads igen. Og mit hjerte brister… Midt i ridehuset står den engang så stolte hest, med ørerne ud til  siden, dødt blik i øjene, muskelfattig og især ryg og kryds ser helt underlige ud og han har en meget underlig gang med bagparten.

Får så afvide, at man nu igen overveje og skille sig af med ham, da han er begyndt og bide/sparke efter eleverne, når de skal sadle op. For mig er det så tydeligt, at han har ondt og bestemt har mistet al lyst til livet. Det var virkelig et sørgeligt syn. Jeg spørger på pris osv. På ham. Jeg vidste, at det ville være et sats, da jeg jo ikke vidste, hvad og hvor meget han fejler og min veninde, som er med og som også kender Bajads, mener ikke, at der er håb for ham. Men det føltes bare som det mest rigtige –også fordi det var Bajads og jeg synes virkelig bare, at han havde fortjent en chance til.

Enden på det hele blev heldigvis at jeg fik lov til at købe ham.
Marts 2005:

Bajads ankommer hertil Sortsø og der er stor gensynsglæde mellem min egen Thobi og Bajads som tidligere har stået sammen på rideskolen. Bajads er dog ikke meget for os mennesker og jeg lader ham få fuldstændig fred og kontakter ham kun, når han skal ud/ind og have mad – han har simpelthen fået nok af mennesker. Mine andre heste kommer altid løbende, når man går ud til dem på folden. Men Bajads går nærmest ned i den anden ende af folden og vender bagparten til. Så han får fred, jeg lægger dog mærke til, at han står meget underligt og laver undelige bevægelser med kæberne, når han skal drikke vand af vandspanden eller æde græs.

Da der er gået et stykke tid, hvor han har fået fuldstændig fred og ro, kontakter jeg  Helle Due, for at hun kan komme og gå Bajads fuldstændig igennem.

Og Helle kommer og hold da op, hvor der kom liv i Bajads, da han opdager at hun skal trykke på ham, hvilket ikke er underligt, for som Helle arbejder sig frem på ham, finder hun en meget skæv halshvirvel. Denne skæve halshvirvel har trykket på nerver som går hele vejen ned gennem kroppen og har derved gjort, at han har haft ondt i hele kroppen, ikke kunne gå ordentligt og Helle udtaler:

”han må godt nok være en super sød og god hest, siden han ikke har smidt eleverne af og skaden nogle, med så mange smerter som han har haft – denne skade har gjort, at han har gået rundt med kronisk migræne i flere år”.

Her er et billede fra da Bajads lige var kommet og ikke havde det så godt:

Helle kom yderligere 1 gang og allerede her, var det meget bedre med Bajads. Jeg brugte efterfølgende noget tid og en del massage-behandlinger på hans ryg og lænd, som jo havde været helt forkrampet af de smerter, han gik med.

Men mere skulle der faktisk ikke til, herefter begyndte vi virkelig og kunne se fremskridt med Bajads og der gik ikke længe, før han lavede sit 1.bukspring på folden  – oh hvilken lykke det var og  se.

Nu var vi meget spændte på, hvordan han ville reagere, når han skulle have sadel på, for hans historie var jo, at han blev meget sur og bed, når man kom med sadelen.

Her var ingen problemer, da han opdagede den bomløse sadel lå godt på ham og den langsomme genoptræning begyndte.

Her et billeder af en ny og meget gladere hest:

Dog stadig med nogle muskelproblemer på kryds, som først skulle trænes op.

Imellem tiden er jeg blevet gravid og kan ikke ride og da Johanne kommer til verden, er der istarten endnu mindre tid, så jeg lavede en god aftale med min veninde Lotte, om at Bajads skulle over til hende i træning, da han gik her og blev super fræk, fordi  han havde så meget energi, han skulle af med. Derudover havde jeg fundet ud af, at Bajads virkelig havde brug for  at have ”et menneske for sig selv” og ikke skulle dele med en masse andre heste.

April 2006:

Bajads bliver hentet af Lotte. Lotte træner ham en del fra jorden for at skabe tillid mellem dem. Bajads har stadig lidt problemer med at knytte sig til mennesker og skal have en meget kærlig, men meget ledende hånd og det får han hos Lotte, hvor han virkelig nyder det, og de har nogle rigtig gode ture og træningstimer sammen.

Her er et par billeder fra Lotte, hvor man kan se, hvorfor vi alle er faldet for ham:

Desværre kunne Bajads ikke være så længe hos Lotte, som vi havde håbet på, da Lotte kom til skade med sit kraveben og derfor ikke kunne ride og træne ham længere. Det var en sørgelig afsked mellem de 2 og Bajads har stadig en kæmpe plads i Lotte’s hjerte og hun vil også meget gerne følge ham fremover.
Sommer 2006 – feb 2007:

Da jeg stadig holdt barsel og derfor ikke kunne træne Bajads optimalt, kom han derfor på ”ferie” hos min svigerinde, Alice.

Da Bajads jo er en livlig dreng og Alice ikke er så erfaren, er det ture, som de 2 har hygget sig med.

På denne måde er Bajads blevet holdt fint i gang og har hverken mistet muskler eller livsmod. Det er der, hvor vi er pt.

Bajads hygger sig med skovture ca. 3 gange om ugen og ellers bliver der bare nusset rigtig meget om ham. Han er glad og går rigtig godt, kan dog stadig være ked af dressuren, sikkert på grund af, alt det rideskoleridning, men jeg er overbevist om, at med den rette rutinerede rytter og en god varierende træning, så kan han nok få alt lysten tilbage. Jeg ved fra tidligere ryttere, at han har evnerne og han har gået konkurrencer i spring og skulle efter sigende elske det.

Nu fortjener og trænger han til et blivende hjem, med én ejer, som bare koncentrerer sig om ham og sætter ham først. Han vil gerne lave noget og elsker og få ros og vise, at hvor godt, han gør tingene. Det tager lidt tid at vinde hans tillid, men når man har fået den og han har ”godkendt” dig, så er der ikke den ting, han ikke vil gøre for dig. Han er simpelthen en ener og en virkelig ven, som stadig har rigtig mange gode år foran sig.

Her er et vinterbillede at en Bajads:

Bajads er nu sat til salg og du kan læse lidt mere om, hvilken type ejer, han ønsker sig under heste til salg.