Caramba har fået fred for sine smerter

Den 27/11-2008

I samråd med dyrlægen blev beslutningen taget, også synes jeg ikke, at der skulle gå så lang tid, for vi blev bare alle kede af det, ved at blive ved med at se på en meget trist og dårlig Caramba.
Men det gjorde godt nok ikke dagen idag nemmere.

Jeg har grædt så mange tårer, at jeg er helt tom nu.
En kæmpe sorg, men desværre også blandet med vrede. Vrede over, at der ikke er blevet taget ansvar for hans sygdom noget før og blevet gjort noget, så man måske kunne have reddet ham.
Jeg må trøste mig med, at han har haft det godt her og at vi virkelig prøvede; også tænke på min fantastiske dyrlæges ord, da hun sagde:
Uanset hvad, så har du hjulpet Caramba – hans skæbne ville ellers nok have været at blive kastet rundt mange år endnu og gå en masse smerter, ensomhed osv igennem…..
Men det er godt nok svært lige nu og jeg står med alle følelserne i klemme og sørger over ham, når han blev svigtet andre steder – og det havde han ikke fortjent.
Nu har den store, smukke og blide dreng fået fred for sine smerter. Han er et sted hvor han kan svæve over grønne marker og være fyldt med energi og forhåbentlig huske os med ørerne fremme.
Det foregik så fint og stille og roligt, som sådan noget nu kan. Faktisk sagde Anne at hun ikke havde været med til en mere rolig og fin aflivning før.
20 minutter inden hun kom, gik vi tur og Caramba fik lov til at spise alt det græs fra rabatterne som han ville – så han døde virkelig med et tot græs i munden og han virkede klar  -det er kun os, der er tilbage, det smerter så uendelig meget på.

Sov godt smukke dejlige dreng – jeg er så taknemmelig for, at jeg nåede og kende dig. Du havde den smukkeste sjæl.
R.I.P Smukke Caramba.

Comments

comments