Dyrlæge igen
Den 3/11-2008
Caramba vurderet af Anne igen:
Caramba er begyndt og tage på igen, men vi har kæmpet meget med mug og nu er han sat på pencillin kur. Han ser i det hele taget ikke så godt ud, på trods af,at han får så meget mad og lidt til.
Jeg bad Anne dyrlæge om at vurdere hans røngten og tilstand een gang til, for at se, om hun eventuelt kunne sige mere – da det hele tiden bliver udskudt med fakse turen, fordi der dukker andre problemer om med ham hele tiden.
Udfra Annes vurdering, så mener hun at Hestenshaab vil komme til at bruge mange tusinde kroner på en masse undersøgelser,som alligvel vil ende med en aflivning pga den skade han har i sit bagknæ og desværre har fået lov til at gå med i alt for lang tid, så den rigtig har kunne lave ravage. Dertil kommer hele hans skævhed i lænd. Dertil er hun ret sikker på, at skimte spat i den ene has.
Det var jo nedslående nyheder, men vi giver ikke op endnu. Nu er planen at han får kiropraktisk behandling, da Anne har haft behandlet ham hos tidligere ejer og kan have en god mistanke om, at han fik det bedre efter behandlingen. Hvis behandlingen virker, skal vi prøve og tage ham i brug, da han jo er rentgående nu. Bliver han uren med det samme igen, mener dyrlægen, at der ikke er mere og gøre – men forbliver han ren,så er der større chance for, at han kan opereres og blive rask igen.
Hun kommer torsdag i denne uge og vi krydser fingre alt hvad vi kan. Han er sådan en dejlig dreng, men livet skal også være godt for ham og pt virker han ikke rigtig glad, på trods af alt det, der bliver gjort for ham. Det gør helt ondt indeni.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!