Udbryder kongen

Den 25/6-2008

Udbryderkongen….

Ja så har vi fået gravet vores grøfter på mosen og fået sat nyt hegn op, hvilket betyder at der er en lille mosekant, som hestene skal hoppe over for at komme over til alt det skønne græs, som er der i store mængder.

På folden foran grøften er der ikke mere græs tilbage, så flere af hestene har jo begivet sig ned på de grønnere enge. Men store Caramba-dreng skal da ikke nyde noget af og gå over det vand der i vandløbet. Heller ikke selvom både Shettere og andalusiere overhaler ham. Så han var jo blevet sulten, det lille skind og synes at landmandens korn på den anden side af hegnet så meget bedre ud:-)

Heldigvis står jeg og kigger ud over hestefoldene, da jeg kan se at store Caramba er halvvejs ud over hegnet med halsen for at nå kornet. Pludselig får han stød og et kæmpe chock, ser ud somom han vælter hen over hegnet, snubler og styrter vildt op mod stalden – men på den forkerte side af hegnet. Jeg var helt ude af den og tænkte på alle de skader der nu kunne være sket med hans ben og er tilmed angst for at alle de andre 9 også skal styrte udenfor folden. Det gør de heldigvis ikke.

Caramba løber op mod stalden sammen med de andre, som er på den rigtige side af hegnet. Og jeg må ud i kornmarken for at fange ham. Han er nu sød og også sød til at gå med ind, selvom han er tændt.

Får gennemgået hans ben, ser ud til at der “kun” er en stor hudafskrabning på højre forben og mærke efter hegnet på halsen. Hold da op, det kunne have været gået meget meget værre. Så skrammer bliver vasket.

Idag kommer Carambas gamle ejer Anita så for at besøge ham. Vi har ham inde og vi kan se, at hans forben er hævet omkring skrammerne, men det virker ikke betændt eller noget. Han er ikke halt. Så nu ser jeg det lige an til imorgen ellers må dyrlægen lige komme og tjekke det.

Puha sikke en forskrækkelse.

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.