Flyttedag

Den 28/12-2007

Så fik vi taget afsked og det var en hård omgang for os alle…

Heidi og hendes mand kom i formiddags for at hente Bajads, og vi var spændte på, hvordan trailerlæsningen ville komme til at gå – og med god grund.

Bajads havde ikke sådan tænkt sig og tage afsted, han vidste selvfølgelig heller ikke, at der venter hesteparadis i vestsjælland i den anden ende af køreturen.

Jeg synes, det var meget hårdt, fordi han virkede somom han lukkede ned og gik ind i sig selv. Han blev stædig og meget stærk og det tog 2 stive timer med overtalelse, lokkemad og en masse gåture rundt på gårdspladsen. Og endnu engang viste Bajads, at han er en viljestærk hest, der ikke finder sig i andet end fair behandling. Han var sød til at bakke for os og gå med rundt og vige osv. Men da jeg en enkelt gang forsøgte og løbe lidt efter ham for at få lidt tempo på, takkede han kraftigt nej tak ved at sparke efter mig. Så kun med overtalelse og ved at vise, at mennesket er lederen, lykkedes det tilsidst for Tore, Heidi og Henrik og få ham op.

Heidi fik set ham fra hans stærke side og Bajads fik set, at uanset hans humør og numre, så behandler Heidi ham retfærdigt og fair og det var meget vigtigt -også for mig. Gjorde mig endnu mere sikker i, at de er de rette for hinanden.

Da de var kørt, måtte jeg alligevel fælde et par tårer. Vi har været meget igennem Bajads og jeg, siden vi mødte hinanden første gang og han er en hest, der fylder meget og med en personlighed, man ikke glemmer. Men som Heidi sagde, nu skulle han i hesteparadis og have det som blommen i et æg:-)

Heidi har ringet og fortalt at turen hjem gik fint. Han stod helt stille hele vejen og på trods af, at han slap fra hende ud af traileren, så stillede han sig bare op og spiste græs. Han havde set sin nye boks og hilst på sine nye venner (alle damer), havde endda rullet sig -så jeg er helt rolig. Også selvom jeg ved, at det er traumatisk for ham og flytte endnu engang – men vi er alle helt enige om, at det også blev allersidste gang. Bajads har fundet sit endelig hjem i en alder af 19 år og det har han sørme også fortjent til fulde og mere til.

Heidi er allerede super glad for ham og jeg glæder mig sådan på deres vegne, også selvom jeg synes, det er lidt synd for mig, at jeg ikke skal se ind i hans skønne øjne hver dag længere. Bajads kommer til at være i centrum, at blive forkælet og blive brugt og elsket og det er jo hele formålet med Hestenshaab – så vi er lykkelige.

Heidi har lovet og sende billeder og skrive lidt om deres tid sammen og det glæder vi os til.

Comments

comments