En trist opdatering fra Bajads, som kommer betyde ændringer for hestene her fremover
Den 19/1-2009
Desværre ikke så godt nyt fra Bajads….
Jeg fik for nogle mdr siden en besked fra Heidi om, at hun ikke kunne have Bajads mere pga økonomiske årsager og om Hestenshaab ville købe ham tilbage.
Jeg blev meget meget ked af det, og endnu mere ked af, at jeg ikke har pladsen til ham. Det at han som 20 årig og med en fortid, der har været så omtumlet, var det sidste jeg ønskede for ham, at han endnu engang skulle skifte hjem og til hvad???
Det havde jeg jo ikke indflydelse på, når jeg ikke kunne købe ham tilbage. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der blev fældet tårer her i huset og en smule skuffet var jeg også, der var ikke engang gået et år siden han blev solgt og derfor har jeg gjort mig mange tanker om, hvordan jeg kan sikrer hestene fremover.
Bajads blev jo solgt “billigt”, og derfor kan man nok ryge ind i lignende situationer fremover, det jeg ønsker allermest af de mennesker, som køber hest her er, at man virkelig sætter sig ind i, hvad det vil sige at have hest, både økonomisk, fagligt og tidsmæssigt. (det burde man jo altid ved køb af dyr)
Men specielt med vores heste, som jo ofte har været så meget igennem og vi skal derfor gøre alt for at sikre, at når de flytter herfra, så bliver det deres sidste nye hjem. Også i forhold til alle vores sponsorer er vi en forpligtigelse, kan jo ikke nytte noget at vi redder hesten fra sygdom og kastebold, hvis den alligevel ender som sådan, når den bliver solgt herfra.
Jeg bliver nødt til at mere indflydelse på, hvad der skal ske med hestene – for det sidste jeg ønsker for de heste, som jeg jo elsker højt og har haft tæt på livet, er at de bliver kastebolde og uretfærdigt behandlet igen.
Der vil desværre altid være mennesker, der kan finde på og tænke økonomisk og taktisk (ikke tilfældet her dog) når man kan få en hest billigt, så derfor bliver følgende af Bajads triste historie, at når man køber hest under 20000 kr herfra, så bliver man nødt til at skrive under på, at den skal tilbage hertil, såfremt man ikke kan beholde den.
Hestenshaab har desværre ikke midler til at betale for hestene igen og igen – så bliver det ikke mange nye vi kan hjælpe. Så når man køber en “billig” hest herfra bliver 10 procent lagt oveni prisen og dette fungerer som depositum, og dette er det eneste, som vi kan give tilbage, såfremt man ikke kan holde hesten længere.
Først tænkte jeg længe over dette -kan man det??? Vil folk så købe osv. så derfor spurgte jeg en masse seriøse og kærlige hesteejere til råds og alle var enige – ved man ved inderst inde i sit hjerte, at man aldrig skal af med hesten igen, så har man heller ikke noget problem med at skrive under på dette.
Og når jeg tænker tilbage: jeg gav 18000 kr for min hest og da jeg ved, at hun skal være her altid, ville jeg da også med glæde have skrevet under på dette – for det bliver jo ikke aktuelt.
Og skulle det blive aktuelt, så er det jo egentlig også en sikkerhed for køber om, at de er sikre på, at der bliver taget godt hånd om hesten, hvis de af ulykkelig årsager skulle komme i en situation, hvor de må af med hesten.
Jeg er godt klar over, at det sikkert sorterer nogle købere fra, men det er bare ærgeligt, for jeg bliver nødt til at tænke på hestene først og fremmest og stakkels Bajads skulle også have haft den mulighed.
For at fortælle hvad der sker med den gamle dreng nu:
Jeg må indrømme, at jeg tilbød Heidi og betale for en aflivning, for jeg synes simpelthen ikke at en 20 årig gammel dreng med så mange skiftende ejere i fortiden skulle igennem det flyttehelvede igen, så kunne han få fred og dø glad. Men tilbuddet blev afslået, nu har hun lånt ham ud i et år til høng landbrugsskole. Hun siger han har det godt og at det er et godt sted og jeg kan kun stole på dette, men har stadig dog helt ondt i hjertet.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!