Den 27/7-2010
Endelig lykkedes det – det har taget tid men tilgengæld er det ikke mindre end det helt perfekte nye hjem til Talulah, vi har fundet.
Idag er Talulah blevet bortadopteret til Hanne og hendes mand Thomas. Hanne har en tinker vallak og manglede en selskabshest – men ville gerne have een som hun kun ride ture på sammen med hendes tinker Troja. Hanne er kredsformand for Dyrenes beskyttelse i Fakse/Rønnede kredsen og en meget erfaren hesteejer, der interessererer sig for horseman ship og korrekt træning af hesten. Hun vil give Talulah en langsom og korrekt genoptræning med svømmetræning og en masse ture som håndhest inden hun begynder og ride hende.
Vi er meget glade for, at Talulah nu har fundet det helt rette sted og Hanne har ligeledes lovet og holde os opdateret med nyt og billeder fra tid til anden.
Hanne og Thomas har lige været og hente hende og Talulah gik som sædvanlig lige op i traileren og stod så fint deroppe – hun er en helt fantastisk hest. Og selvom det er det perfekte hjem, må jeg indrømme, at jeg måtte fælde en lille tåre, da de kørte med hende. 2 år og 2 mdr har hun boet her og her vil blive tomt uden hende. Poca står derude og kalder lidt.
Vi glæder os til at høre hvordan introduktionen til hendes nye “mand” går, når de lander hjemme hos dem selv om en times tid.
Husk stadig og holde øje – der vil være nyt fra Hanne og Talulah.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!