Den 17/11-2013

Kenzie ankom sammen med de andre 4 dejlige damer i september 2013 og vi har nydt hendes ophold her -heldigvis kom der hurtigt en meget kompetent og erfaren adoptant på banen.

Christina avler appaloosa heste og har ledt efter én som Kenzie med hendes højde og farvekombination. Hun glæder sig meget til at avle på Kenzie og derfor skal der sendes dna test mm til Usa – vi synes også det er så spændende.

Vi har ventet på Kenzies pas, så hun kunne komme hjem til sit nye hjem på Fyn og idag var endelig dagen, hvor Kenzie skulle til Fyn og møde sin nye familie.

Hun blev en lille smule usikker over, at blive skilt fra Trixie, Kenja og Logia, men heldigvis havde hun Pisca ved sin side, da de skulle køre i sammen transporter og på trods af en smule stress, løb hun nærmest op i transporteren som den første.

Jeg har nu hørt fra Christina og Kenzie er vel ankommet og kommet i boks ved siden af hendes nye “mand”, så der bliver hylet og hvinet en del. Men hun er rolig og ved at finde sig til rette.

Vi vil naturligvis skrive, når vi hører mere fra Fyn.

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.