Ridtur og sød adoptivmor
Den 14/7-2012
Så er Anton blevet redet af Ida og søde Yvonne har været og se på ham.
Først kom min svigerinde Ida og skulle prøve og ride Anton, da vi jo overhovedet ikke vidste, hvad han kan og ikke kan…
Han var fuldstændig kold overfor sadel og åbnede fint munden, da vi gav ham trense på, så vi var sikre på, at det ihvertilfælde ikke var første gang, han prøvede det.
På ridebanen var han også helt ligeglad da Ida satte sig op….Frederik stod på den anden side af hegnet og kiggede på sin ven.
Ida begyndte og ride rundt og skulle fakisk drive en del på ham – indtil Frederik besluttede sig for at gå ned på foldene til de andre, så blev Anton lidt ked og ville gerne med….lavede små hop og prøvede og dreje rundt, men Ida kunne sagtens holde ham og han ville på ingen måde have hende af, han ville bare gerne med Frederik. Man må jo også lige huske på, at de har gået sammen bare de to rigtige længe.
Så han vrinskede lidt, men det gik fint. Idas vurdering var, at han nok mest er blevet redet i skoven og ikke så grundigt redet, da han kun reagerede på bidet men ikke på benene.
Men han var så sød og det var super flot gået af ham.
I mellemtiden var jeg blevet kontaktet af en dame som ledte efter en selskabs hest til hendes egen, og jeg foreslog Anton – ham kan hun jo også tage en skovtur på indimellem.
Så i sidste uge kom Yvonne for at hilse på Anton og de faldt super godt i hak og hun synes, at han er super dejlig.
Yvonne lejer en dejlig stald med skønne folde og hendes egen hest er en fjordheste blandning.
Næste dag kontaktede Yvonne mig for at sige at hun gerne vil adoptere Anton og det er vi meget glade for, så i næste uge flytter Anton til Lolland til sin nye ven Makker og sin nye ejer:-)
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!