Julehilsen 2016
Ekko´s historie
Den 5. marts 2016, kører vi ned for at hente Ekko og hun er bare så sød til at gå op i traileren og stå pænt hele vejen hjem til Dysted.
Mogens har lukket alle vores heste på stald, så Ekko lukkes alene ud på folden og et øjeblik efter lukker vi vores Victor (fjordhest/engelskfuldblodsblanding) ud.
Det er ren kærlighed fra alle sider og lykken er fundet. Vi skal holde fødselsdag for vores datter den lørdag, så huset er fuld af gæster. Ekko er vild med sin nye boks og hun står helt rolig og bare hygger i løbet af aftenen. Lidt uventet vil alle gæsterne ned og hilse på Ekko, det skal lige siges at jeg er det eneste hestemenneske i min familie. Ekko tager alle besøgene helt cool og jo flere der gider komme forbi og hyggesnakke, jo bedre J
Første nat går også helt fint og alle 4 heste (Victor, Ekko og 2 små ponyer) bliver lukket på fold sammen dagen efter. Det går rigtig godt, Ekko sørger for at de 2 ponyer ikke gør Victor fortræd, ved at lægge sig imellem. Uh hun har travlt, da hun jo samtidig også lige skal nå selv at hilse på de 2 små damer.
Ekko finder hurtigt sin plads i flokken, og det føles som om at hun altid har været her.
Efter noget tid, skal vi have afprøvet rigningen. Mille – en pige på 15 år, er Ekko´s rytter og super cool pige. Den første gang går det helt vild godt, Ekko går så flot, men lidt hurtigt. Vi er fyr og flamme og jeg tænker allerede at hun bliver en dressur stjerne. De næste gange med ridning, går det ikke helt så godt og jeg syntes at vi famler lidt i blinde.
Jeg havde set at tidligere ejer havde skrevet god jul til Ekko, inde på hjemmesiden og efter at have snakket med en kollega, der har rigtig meget forstand på ”ung-heste” valgte jeg at skrive til Dorthe om jeg måtte stille nogle spørgsmål angående Ekko. Jeg følte at vi manglede noget brugbar viden om Ekko, så for Ekko´s skyld, var det forsøget værd.
Dorthe og hendes datter Trine var rigtig glade for at jeg havde kontaktet dem og de var så glade for at Ekko var kommet et godt sted hen, det var præcis det de ønskede for Ekko. Jeg snakkede i timevis i telefon med Dorthe, nu skulle jeg vide alt om Ekko´s liv og opvækst. Jeg kunne hurtigt høre at det med dressur stjerne var ikke lige vejen frem og baneridning er Ekko ikke speciel vild med.
I sommers kom Dorthe og Trine så på besøg hos os og hilser på Ekko, der er ingen tvivl om at Ekko kan huske dem og var glad for at hilse på dem. Men hun viste også at det er her hun bor.
Det var bare så stor en gevinst at have Dorthe og især Trine på besøg. Trine har fulgt Ekko lige fra hun blev født og har været med til at tilride hende. Og det var også Trines hest tidligere. Trine kunne fortælle at de ting vi ikke kunne få til at fungere, aldrig havde fungeret, og de ting vi kæmpede med, havde Ekko altid gjort, såsom at slå med hovedet og modarbejde hvis vi bruger ben. Det gav rigtig meget stof til eftertanke og jeg besluttede mig for at Ekko kun skulle bruges som turhest, for det er hun fantastisk til. Så maks. 10 minutter på ridebane pr. gang og så ride tur.
Trine og Dorthe fortalte at de havde redet Ekko alene på tur ofte og at det var hun god til. Ekko har rigtig meget separationsangst og derfor har jeg aldrig taget hende ud alene. Men i efteråret skulle det prøves, og det kan hun sagtens. Faktisk har hun slet ikke øje for om Victor er med når vi rider tur. Han er for langsom og hun har ikke tid til pensionisttempo, vi skal jo ud og se verden.
For en måned siden får jeg kigget ud på folden, og alle 4 heste tonser rundt på folden og jeg tænker ”hvad skete der lige der”, men jeg får set at Ekko flere gange springer over den store stamme på folden, som de andre pænt løber udenom, og hun ligner tilmed en der har en fest. Hmm…de små grå begynder at snurre i hovedet på mig og jeg bliver enig med mig selv om at det skal udforskes lidt mere. Så jeg skriver til Mille hvad jeg har i tankerne, med noget løsspringning og Mille er klar. Men nu er der jo lige det, at Ekko elsker longering, hvis bare hun er den der må stå på midten, og så kan jeg jo løbe rundt. Altså skulle jeg udtænke noget andet, som kunne få hende rundt på ridebanen.
Vi hegner midten af ridebanen af og laver en bred løbegang og sætter et spring op. Vi tager både Victor og Ekko med på banen, for Victor elsker at springe og jeg tænker at han kan vise Ekko hvad hun skal. Og det går så fint og Ekko ser ud til at hygge sig, Victor var lidt mere sløv i det, men det lykkedes at få løsspringet, jeg skulle jo se om Ekko kunne finde ud af, at få sat af rigtigt og i rette tid før springet, og det kunne hun J så det skal vi helt sikkert gøre noget mere af.
Julen står for døren og inden vi ved af det, har Ekko været hos os et år. Vi elsker hende overalt på jorden og hun er bare så sjov og har så meget personlighed og hun snakker når jeg går rundt i stalden. Når jeg kommer ud af bryggerset om morgenen, kan jeg høre at hun siger godmorgen og hun er bare altid glad.
Og så er hun super god til selfies…hvis det altså kun er Ekko der skal med på billedet.
Gude smuk er hun (griner)
Tak Anja, for at jeg måtte adoptere Ekko.
Ekko og Bettina ønsker alle med tilknytning til Hestenshaab en fantastisk jul og et godt og lykkebringende 2017
GLÆDELIG JUL 2016
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!