14/6-2012

Store skønne Frederik har snart været her i 6 uger og der er sket en KÆMPE forskel med ham.

Først og fremmest måtte vi have dyrlæge og smed til ham, da han var hingst i sølle forfatning og med ekstremt lange hove, der også gjorde at han snublede hele tiden….

Han var fyldt med lus og store hårkager, der bla. gjorde at han ikke kunne strække albuerne ordentligt…fordi de nev voldsomt i hans hud. Du kan se billeder i hans galleri.

Vores fantastiske dyrelæge Heidi Pyndt kom og gennemgik og vaccinerede ham og vi fik aftalt en tid for kasterationen – som nu også er vel overstået. Se også billeder fra den “hårde” dag for Frederik i hans galleri. Heidi er også super til kasteration – både hende og Anne fra Nysted dyreklinik har efterhåbnden kastereret nogle hingste her på matriklen og alle gange er det gået så fint og vi har haft heste, der var friske et par timer efter og der er aldrig stødt komplikationer til…

Vores meget dygtige smede Kasper og Lasse Børresen kom og fik styr på hans hove,som virkelig trængte. Kasper var også en smule rystet, men fik selvfølgelig gjort Frederiks hove SÅ fine….se også billeder af det flotte arbejde i Frederiks galleri.

Frederik er en stor, kluntet og skøn dreng, der elsker menneskers selskab og han kommer altid styrtende såsnart han ser et menneske. Han går lige i hjertet på alle, som møder ham. Han er koldblod med total afslappet holdning til tingene.

Er gået igang med at klikkertræne ham, med henblik på, at få ham til at være dygtigere til at løfte benene.

Før han ankom her havde han åbenbart haft hængt fast i noget hegn, for han har væmmelige sår på begge bagben som ikke var blevet behandlet – lligeledes fandt jeg en kæmpe klump hønsenet i hans hale!!!

Nu lever Frederik livet som vallak ude på de store græsmarker sammen med flokken og de lærer ham en masse om god opførsel…

Alt den grimme pels er væk – alle “hullerne” i kroppen er fyldt godt ud og han er begyndt og vokse – så vi håber at han snart ligner en 2 årig jyde.

Frederik er ikke voldsomt fotogen, så det er svært og få taget gode billeder af ham….men jeg prøver snart igen – håber I kan se, hvor skøn han er alligevel.

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.