Julehilsen 2014
Hej Anja.
Hermed et lille skriv til hjemmesiden?
Frederik er en hest der har brug for store vidder, en stor flok han kan lære hesteadfærd af, og et pålideligt og roligt menneske, der vil vise ham vejen til at blive ridehest. Alt dette er nu på plads for ham, og han trives i stor stil.
I den korte tid han har været hos mig ( siden 30/3-2014) er vi rykket et par gange. Vi havde det godt på gården, hvor vi var først. Frederik stod i løsdrift og var virkelig i balance. I august rykker vi med min veninde til et nyt mindre sted, hvor der er lovning på en masse. Dette holder dog ikke, og rammerne er for små til Frederik, som jeg synes ændrer adfærd. Han bliver trist, og jeg vælger derfor at rykke ham til et stort sted i Forlev, hvor han nu skinner som solen selv? Han er igen i fuld trivsel og i og med stedet også kun ligger 8 min i bil fra hvor jeg bor, kan jeg bruge endnu mere tid med ham.
Han står stille på staldgangen, løfter fint hove-også for smed- og opfører sig i det hele taget eksemplarisk. Under ridning er der stadig noget at pudse af, men det er ikke det at ride der har fyldt mest indtil nu. Det har været et spørgsmål om at få et rigtig stærkt bånd, så vi kan stole 100% på hinanden, også når der er små bump på vejen.
Vi rider i ridehus og på tur, og han er kun lidt opmærksom. Vi har da redet forbi traktorer, varebiler, lastvogne og meget andet uden problemer, så det bliver ikke der vi får vores største udfordringer tror jeg.
Ude i fremtiden vil jeg gerne, at vi skal deltage i distanceløb-altså når ridningen og formen er helt på plads. Det tror jeg, at han og jeg vil nyde i høj grad?
Jeg elsker ham af hele mit hjerte og er stadig dybt taknemmelig over, at jeg måtte få ham hjem til mig.
Mange hilsner fra Frederik og Line
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!