Julehilsen 2016

Nytårshilsen fra Hestenshaab Trixie

Trixie startede 2016 som hun sluttede i 2015, F***ing irriterende og bed Allegro i numsen og flankerne hele tiden og alt var veldig frustrerende. Hendes hjerne skal udfordres og jeg måtte jo finde ud af hvad hendes funktion skulle være. Allegro er min levende ritalin og Trixie skulle være mere end bare selskabs pony for hun trives ikke bare med at gå og glo. Nu er tilfældet det at jeg for ca. 6 år siden faldt alvorligt af en ung hest og slog mig voldsomt. Styrtes sidder i baghoved hver gang jeg skal ud og ride og her har trixie fundet sin funktion. Vi tulle rundt på ridebanen og selv om hun bukker og jeg falder af er det faktisk stadig sjovt, selv om jeg forstuvede halebenet den ene gang. Min selvtillid stiger hver gang jeg sidder på hende og selv om det kun er skridt er det et stort skridt. Poni er heller ikke fuld styrbar så der er meget at arbejde med. Ikke nok med det er jeg blevet så glad for at arbejde med hende at jeg er startet med at træne de akademiske principper med hende og hun er bare et talent til det. Alting tager rigtig lang tid med Allegro så nogle gange er det bare så skønt at tage Trixie og efter 20 minutter gør hun det man tænker på.

Trixie har også ændret humør, hun er ikke så irriterende mere og hun bider ikke Allegro så meget mere, næ… hun er blevet en rigtig nusserøv! Ja hvem havde troet det! Hun skal altså ikke ud om morgen før hele kroppen er blevet nusset! Hun løber heller ikke efter Allegro mere om morgen for at nå høet før ham, hun skal nusses når hun bliver lukket ud.
Da jeg arbejde på Hestenshaab husker jeg smedes kamp med at få ordnet hove på hende og hvor lang tid det tog at lære hende at løfte fusser. Men nu, hun står uden grime eller tov inde i boksen og for renset hove, hun var ved at tippe i søvn den ene gang så jeg holdte hele hendes vægt. Vi har også arbejdet med døren til boksen. Det er jo ingen hemmelighed at Trixie er en buller trold, så vi har øvet ” ikke brase ud gennem døren” og det er hun blevet god til. Jeg behøver kun at lukke døren til hvis jeg går ud og ind. Om morgen kan jeg åbne døren og hun står pænt og venter til tegnet ”gå” kommer.

At gå ture med Trixie er altid en fornøjelse. Hun luller bare afsted og hun traver så langsomt at jeg kan løbe ved siden af hende. Jeg plejede at løbe med Allegro men har fået astma og selv med medicin traver han lige hurtigt nok. Så jeg løber mine ture med Trixie og det bare så sjovt, hun er så sød og snil.
Det er også Trixie der holder fremmede fra territoriet og det altså også sjovt nogle gange. Hestene bor hos mine forældre 400 meter ude på en mark og ser Trixie at naboen der også bor ude på en mark slår græs med sin meget gule græsslåmaskine så puster hun sig op og leger hingst. En dag vi gik en tur nede af vejen og hun var helt rolig så hun pludselig to damer gå tur med deres to små hunde og det fik Trixie til at pruste hun så hele Lolland kunne høre det og de to dame to deres hunde og gik MEGET hurtigt væk fra os. Det måtte jeg grine nåde af, vi var så langt væk fra dem og hvad tror de? At jeg ikke kan holde min lille poni?

Trixie har i hver fald fundet sin plads på bondegården og både Allegro, mig, mine forældre og snart også hunden er meget glad for hende.

Mange hilsner fra Hestenshaab’s Trixie og Henry.

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.