Cille skranter igen

Så er vores lille hjertebarn igen sløj. Jeg kan ikke rigtig sætte fingeren på, hvad det kan være. Hun fik congo eksem for en måneds tid siden, hvilket blev behandlet med antibiotika samt binyrebark hormon. Det tog også det værste. Nu har hun dog tabt sig igen, på trods af, at hun får wrap ad libitum samt masser godt foder. Hun ser tottet og fedtet ud også drikker hun voldsomt store mængder vand og urinerer ditto meget. Jeg kan være lidt bekymret for, at hun har problemer med nyrerne og Maria dyrlæge har derfor været for at tage en masse blodprøver osv, fra hende idag. Nu må vi vente på svaret.

Jeg er lidt bekymret. Jeg ved intet om hendes fortid. Har hun levet sit korte liv med så massiv vanrøgt og udsultning, som hun kom her med? Det kan godt være katastrofalt, når det er i de første vigtige år, hvor hun skal vokse sig stor og stærk. I de 10 mdr. hun har været her, har vi kun haft et par måneder i foråret, hvor hun ikke døjede med noget. Ellers har hun skrantet hele tiden, enten med det ene eller det andet. Hun rager simpelthen alt til sig og det får mig til at tænke på, om hendes immunforsvar simpelthen er ødelagt. Det er virkelig trist, hun er den kærligste og sødeste hest og jeg bliver både vred og ked af det. Hun kan være ødelagt for livet pga. menneskers ligegyldighed.

Hvis der ikke er noget alvorligt galt denne gang, skal jeg alligevel overveje, hvad der skal ske. Sådan en lille fis, der hiver sygdomme til sig hele tiden, kan jeg jo ikke sende ud til adoptionsfamilie. Hun vil ikke kunne bruges og hun vil koste en formue i dyrlægeregninger – og allervigtigst: hvilket liv er det for hende.

Nå jeg afventer svar på blodprøverne senere idag.

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.