En sulten Freddy ankommer.
Da jeg både havde talt med politi og Hestens Værn flere gange, vidste jeg at en meget sulten og forhutlet Freddy var på vej i tirsdags. Jeg havde gjort en boks klar og Henriette og jeg havde lagt en ordentlig omgang wrap ud til ham på ridebanen, så han kunne komme ud og blive luftet. Han havde ikke været ude i meget lang tid.
Falck manden kom med ham og sagde, at han havde været så sød. Han gik lige op i vognen. Ud af vognen kommer den sødeste og fine fjordhest (selvom han så herrens ud). Han gik fint med om på ridebanen og startede med en ordentlig ruller og nogle vilde spurteture. Det har helt sikkert været tiltrængt. Han var lidt ked af, at stå der selv, men jeg vil meget gerne have at han skulle have en lusekur og en ormekur, inden han blev lukket sammen med nogle af de andre. Især Jack og Cille ville ellers meget gerne ind til ham og de stod der længe og kiggede efter ham.
Han er uden tvivl alt for tynd, vi har dog set værre, og jeg er sikkert på, at der ikke går længe med masser af wrap og god mad, før han igen er super fin. Han kan i hvertilfælde flytte sine ben meget elegant. Han skulle være til redet, så det bliver spændende at se, når han er klar. Han er super sød og meget glad for mennesker, så vi glæder os til at lære ham at kende. Som med de andre vanrøgtede heste, vi har haft, så lugter han fælt. Det hjælper heller ikke, at han var smurt ind i lort, fordi den boks, han havde stået i, kun havde lort som bunddække.
Nu har han fået luse og ormekur. Han har fået en ny grime, en ren boks med masser af spåner og ikke mindst masser af wrap. Han virker pænt tilfreds.
Her torsdag morgen lukkede jeg Cille ud på ridebanen til ham og det var et hit. Han var super sød ved hende og hun blev helt forelsket, så han måtte ikke gå 2 skridt uden hende:-)
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!