Julehilsen fra Trixie

Julehilsen fra Trixie.

Det er snart blevet en tradition at Trixies julehilsner starter med hvad hun har lært mig. Men Damen, som hun bliver kaldt, har meget at lære fra sig.

Jeg var blevet godt og grundig træt af Damen. Hun var sur. Hun var aggressiv over for Allegro, som konstant havde blivemærker over alt, hun stak af hele tiden. Løb igennem hegnet hele tiden. Hun nægtede at gå når jeg hentede hestene fra fold. Jeg måtte ikke hente Allegro alene og jeg gad ikke have Trixie mere, for at være ærlig.

Så jeg skrev til Anja og så fik vi os en god lang snak om Trixie og hvad der eventuelt skulle ske med hende, hvis jeg ikke ville have den gamle pige mere. Jeg var meget afklaret med jeg ikke gad bruge energi på hende mere, lige til Anja spurgte ”men hvordan er du over for hende, med kropsprog fx”
ja så kunne jeg jo gå og tykke lidt på den. For jeg var faktisk ikke helt uden skyld for hvorfor trixie var som hun var. Jeg har så sur på hende at allerede inden jeg kom ud til folden eller stalden, stod vreden og frustrationerne ud af kroppen på mig. Ikke godt når heste taler kropssprog.

Første skridt på vejen til en gladere Trixie var, at jeg kom glad ud til hende, gav hende godbider og brugte mere tid på hende. Og efter 14 dage havde jeg end anden pony! Hun begyndte ligefrem at vrinske efter os mennesker, når vi kom hen til hegnet. Især min kæreste Thomas er hun helt vild med. Han kommer nemlig med maden og bruger tid på hende, når jeg træner Allegro, så hun er begyndt at vrinske, når hun ser ham.
Trixie får en godbid når hun kommer på fold. Førhen kunne jeg næsten ikke nå at slippe hende, før hun var smuttet ud for at bide Allegro i måsen, men nu skal hun stå og nusse og kigger længe efter mig, når jeg går, før hun tuller hen til Allegro og begynder at æde eller holde vagt. Hun bider ham ikke længere. Hun kommer galoperende, når hun ser os mennesker og hun står og sover, når hun bliver striglet.

Jeg havde også et problem, at jeg ikke kunne gå en tur med hende. Hun fløj rundt, ville tilbage til Allegro og det var inden vi overhovedet var kommet ud af stalden. Men det blev også ordnet med godbider. Det tog lidt tid men en godbid for hvert skridt hun tog og woopti nu går vi op og ned at vejen, pænere end Allegro. Hun nyder virkelig at se noget andet end folden og stalden. Jeg longerer ikke trixie uden for træningsbanen, så langt er vi ikke kommet endnu. Trixie har et andet navn end Damen, nemlig Tonser Dorthe. Nogle gange når hun i selvsving og så løber hun bare rundt og rundt og rundt og det har vi ikke fået arbejdet på endnu. Men rører benene skal hun og hvad gør man så når hele verden stå under vand? Man løber med hende. Det er virkelig dagens højdepunkt. Hun er så sjov og så sød, når vi begynder at løbe afsted op og ned af vejen. Hun kommer med et lille vin og så traver hun lige så pænt ved siden af mig. Ikke noget med at løbe hurtigt eller fra mig. Nej hun bliver lige ved siden af mig og stopper lige så snart jeg gør.

Hvad havde hun så lært mig i år? Jov at når hesten pludselig ændreradfærd i den grad Trixie gjorde det. Så kunne det jo godt være man skulle starte med at kigge på sig selv og omgivelserne, før man gav hesten skylden.
Trixie bliver i hvert fald hos mig til hun stiller hesteskoene, og så tager jeg gerne en ny lektion i Trixies heste ejer skole til næste år.

Mange julehilsner fra Trixie og Henry

 

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.