Ekko’s Julebrev

Julebrev fra Ekko 2017

Kære Hestenshaab, Anja

Endnu et år er ved at gå på held og året har ikke været et af de bedste. Charlie, en fjordhest, er flyttet ind og det var ikke uden problemer.
Ekko syntes ikke at Charlie hørte til hos os, og derfor har hun brugt rigtig meget krudt på at fortælle Charlie at han ikke var velkommen.

Det krævede nogle rokeringer i stalden, da Ekko splittede boksen ad når hestene blev lukket ind. Til sidst blev stalden delt op i ”pigernes”side af stalden og ”drengenes” side af stalden. Det gav en smule mere ro, men Ekko stod stadig og sparkede i boksen.

På folden har Ekko det rigtig svært, da hun er en meget usikker hest og bestemt ikke er den fødte flok-fører.

Ridemæssigt har været et møg år, det har regnet konstant og vi har derfor ikke kunne ride så meget. Ekko har bukket en del når vi har redet og derfor har hun her i december haft besøg af en der kunne give kranio sakral terapi, hun mener at Ekko er skæv alle mulige steder og derfor kommer hun igen i starten af januar. Det bliver spændende om det hjælper. Hun har spurgt til om vi kan mærke nogen ændring på Ekko, og dertil må vi sige nej desværre ikke. Dog virker hun en smule mere sur på folden end hun plejer. Eller også er det fordi vi nu lægger mærke til det.
Jeg har investeret i en bomløs sadel til Ekko, i håb om at vi rent faktisk kan komme til at ride hende.

Regn, regn og atter regn har ikke gjort noget godt for Ekkos koder, mudder sidder fast og det er umuligt at få striglet benene rene om aftenen da de stadig er våde i pelsen. Ud over at vi som mennesker syntes at alt det mudder og regn er noget skidt, så ser Ekko ikke ud til at syntes at det er det store problem. Hun er smurt ind i mudder de mærkeligste steder, jeg tænker lidt at det er ligesom med ungerne og flyverdragter, at når de er smurt ind i mudder fra top til tå så har de haft det sjovt.

Julefreden sænkede sig over vores lille hjem og efter en fantastisk juleaften, ville min far lige i stalden og give hestene en julegave i form af gulerødder. Her fandt vi så en meget syg Victor og det endte lidt over midnat med at han måtte sendes over regnbuen, da han ikke stod til at redde.
Det har været en hård 1. juledag hvor Ekko har kaldt og kaldt på Victor. Da Ekko har rigtig meget separationsangst er dagene med at ride tur nok ovre, så året 2018 må der spares sammen til at få sand på ridebanen, så vi kan bruge den noget mere.

Jeg håber godt nok på at Ekko og jeg finder hinanden i 2018, for hun er jo en rigtig sød hest, når ikke fluerne i hendes hoved vimser rundt. På staldgangen er hun fantastisk og elsker at blive nusset om, så det nyder jeg.

Ekko ønsker jer alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.

Kærlig hilsen

Ekkos familie på bakken i Dysted

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.