Hestenshaabs Cicero får sin egen helt fantastiske familie

Den første af mine små hjertebørn, som ankom fuldstændig sky og uden kendskab til mennesker overhovedet, er idag flyttet hjemmefra. Hestenshaabs Cicero er flyttet hjem til Elisabeth, og jeg kunne ikke være mere lykkelig på hans vegne. Jeg har kendt Elisabeth i maaaange år og for næsten 10 år siden, var hun ved at adoptere Phoenix, som desværre viste sig at være så syg, at vi måtte sige farvel til ham. Inden vi nåede dertil, havde Elisabeth og hendes datter Amalie, kommet her troligt 2-3 gange om ugen og passet/redet ham. Idag kom Amalie, Elisabeth og far Carsten for at hilse på Cicero, da de lige har måtte sige farvel til Elisabeth hoppe. Cicero var bare så skøn og sej og jeg er fuldstændig blød i hjertet og mega stolt over den lille fyr. Han var så sej til at gå fra flokken, han stod helt stille i Jack’s boks og ventede på dem og da de kom, gik han uden problemer med på ridebanen, hvor han med nysgerrighed og charme tog os alle med storm. Intet spor af den lille rædselslagne dreng, der ankom her i april og som vi aldrig troede skulle blive glad for mennesker.

Han stod helt oppe i lommerne på sine gæster og kommende familie. Det var så skønt at opleve. Han skulle kigge lidt på traileren, men med lidt overtalelse gik han fint op og Elisabeth har rapporteret tilbage, at han stod så fint hele vejen og gik stille og roligt ud af traileren. Som om han aldrig har bestilt andet.

Perle (Cicero’s mor) flyttede i efteråret. Perle var en af de gamle hopper, som heldigvis havde haft et andet hjem inden hun kom til vanrøgteren og det betød også, at hun ikke var sky og bange som alle de unge, der kom sammen med hende. Cicero er den første af de små, som jeg selv har arbejdet med, der flytter hjemmefra. Alt det, som de små har lært mig, hele den lange vej, som vi har gået sammen også til at se ham være en tryg og sej lille fyr idag, var overvældende for mig. Mere overvældende end jeg troede, det ville være. Jeg ønsker det bedste for ham og alle de andre og jeg ved, at Cicero får det allerbedste hos Elisabeth og hendes familie – alligevel trak det tårer at se ham så sej og vide, at vejen fra lille skræmt fyr til totalt sej og uimodståelig pony, er en vej, vi har gået sammen.

Jeg er så lykkelig på den lille fyrs vegne og glæder mig til de andre små hoveder bliver ligeså heldige. Indtil da, er jeg den heldige, der får lov til at blive beriget af deres selskab, spas og ikke mindst tillid.

Billeder inden Cicero tog afsted sammen med Amalie og med Elisabeth efter ankomst til sit nye hjem på Lolland – enjoy<3