Vanvittig mandag

Aldrig 2 dage, der er ens her på matriklen. I morges blev jeg mødt af dette syn…… Dvs. der stod jo heste i boksene og både Johnson og Cille har stået i fodbad i ret mange timer gætter jeg på, udfra mængden af vand i deres bokse. Specielt stakkels Cille stod bagerst i sin boks og synes verden var ond. Både Balisto, Cille og Freddy var dog nogle helte og gik igennem vandmasserne, som om de aldrig havde bestilt andet. Vandrøret i Johnsons boks var rustet over og der stod 2 store stråler ud på hver side af røret.

Behøver vist ikke at sige, at samtlige træpiller i boksene var gennemblødt og at det er tungt arbejde, at tømme 2 store bokse fuldstændig for plaskvåde træpiller og vand. Det gør det ikke nemmere at afløb i staldgulv ikke virker eller at alt staldgulv naturligvis hælder den forkerte vej og ikke hen mod døren. Det betød at vi skulle feje vandet “opad” for at få det ud.

Gudskelov fik jeg hjælp af min veninde Stephanie. 2 mennesker i fuld sving i lidt over 3 timer. Godt jeg ikke stod med det selv, så var jeg vist stadig igang:-) Cille og Johnson kan nu glæde sig til at komme ind og sove i helt rene “senge” i aften. Der gik den mandag – håber også din har været god:-)

 

Hej herfra.

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.