Ekkos julehilsen 2018

Kære Anja og Hestenshaab

En lille update her fra Ekko og familie. Vi satte vores hus til salg i marts måned, da vi er blevet enige om at samle familien i Karup Jylland. Vi har desværre ikke fået solgt endnu, men fra 19. november har både Mogens og jeg arbejde i Jylland. Mine forældre skal passe børn og dyr i de dage hvor både Mogens og jeg er i Jylland. Vi har derfor besluttet at flytte Ekko over og stå hos naboen, så de passer hende til vi har solgt.

Nabo pigen Matilde har redet Ekko og bl.a. haft hende med på ridelejr hos Tina Lund i sommers. Ekko kender godt familien og det er også hos dem vi rider på ridebane. De har selv 3 ponyer som er lidt større end vores to små, så det bliver rigtig godt for Ekko at komme op til nogen der også kan klø hende på ryggen, der kan vores små shettere jo ikke rigtig nå.

Det har været en langsommelig beslutning da jeg jo egentlig helst vil have mine heste hjemme, men henset at Viktor ikke længere er her og til min fars og Ekkos ve og vel, er dette den bedste løsning og Ekko vil samtidigt blive redet jævnligt og Matilde vil også få undervisning på Ekko.

Matilde er springrytter og passer bare rigtig godt sammen med Ekko, det er bare skønt at se de to sammen.

 

Jeg har læst adoptionspapirerne igennem og kan se at jeg selvfølgelig skal give besked, hermed så gjort. Det er stadig mig du skal kontakte vedr. Ekko. De har heste nogenlunde ligesom jeg har, og derfor er jeg nået frem til at denne løsning er den bedste. Jeg overvejede også at tage hende med til Jylland og få hende opstaldet. Men tænker alligevel at hun er bedre tjent med at stå i hjemlige omgivelser.

 

Håber du kan se at jeg gør det bedste for Ekko og derved accepterer vores beslutning i forhold til Ekko.

Med venlig hilsen

Bettina og Ekko <3

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.