Min gamle dreng

Min elskede Balisto er efterhånden blevet en ældre dreng på 21 år og skavankerne er desværre begyndt at vise sig. Sidste sommer fik Balisto konstateret crushing og har siden fået medicin for det. De senere år har, som Lasse smed forudsagde, hans dobbelt sål på højre forben drillet rigtig meget og medført hovbylder. Tidligere i år fik han en så voldsom hovbyld, at smeden mente, at hoven nærmest er et stort hul.

Det er ikke muligt, at komme til at undersøge det nærmere uden bedøvelse, da Balisto nægter at lade os løfte og røre hans ben. Han er gjort af et helt særligt stof og er ikke halt eller urengående, men jeg kan mærke det på ham. Han har mistet gnisten, gider ikke gå med de andre, er faldet drastisk i hirakiet og var det ikke for Poca, som hele tiden passer på ham, så tror jeg, at han var smidt helt ud af gruppen. Det værste er, at han ville være ligeglad. Jeg har den mulighed, at jeg kan lade dyrlægen komme og bedøve ham, så kan Lasse kigge nærmere på hoven. Hvis hoven kan reddes, så bliver det med kunsthov, net osv. som skal passes jævnligt af smeden og som vil kræve bedøvelse hver gang. Jeg må indrømme, at jeg er ikke sikker på, at jeg vil lade min gamle ven gå alt dette igennem, når han samtidig har ondt.

Jeg kan næsten ikke bære at tænke tanken og har udskudt det flere gange. Det har været nemt, at udskyde det, fordi han jo ikke halter. Den anden dag tog jeg ham ind på ridebanen og der så jeg et glimt af min gamle ven, der ville vise alt, hvad han kan – men det er efterhånden sjældent at han viser den side af sig selv.

Nu må vi se hvordan det går – vi tager en dag ad gangen. Det er dog også hårdt.

Comments

comments