Skønne Hero igang
Så jeg er så småt kommet lidt igang med den skønne Hero. Første mål er at få trænet Hero til at få ordnet hove. Det er rigtig svært for ham at løfte benene og ikke mindst holde dem oppe i længere tid.
Det er stor hest at “stå med på skuldrene”, når han ikke kan holde balancen, så jeg har valgt en anden tilgang og tænker lidt på ham som et af de store dyr i mit tidligere arbejde. Vi træner derfor med klikkeren og målet er, at han både kan stå med foden på en plade/stub, samt holde benet oppe selv. Lige nu skal han dog lige lære klikkeren at kende og finde ud af, hvad den betyder.
Selvom han skal have forklaret tingene stille og roligt og i koldblodstempo, så må jeg sige, at hans motivation er så stor. Han vil super gerne og efter anden træning idag, har han faktisk rykket mere end jeg havde håbet på. Og så synes han det er skønt, hvilket jo er ligeså skønt for mig. Jeg glæder mig allerede til at vi skal træne igen imorgen.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!