Hvem husker denne forhultet dreng?
Jeg bliver så glad og rørt, når de årlige opdateringer på alle Hestenshaab hestene kommer dryssende her sidst på året. Jeg elsker at høre stort og småt fra alle mine hjertebørn rundt om i landet.
Da jeg modtog denne opdatering for et par dage siden, fik jeg en klump i halsen af glæde.
Hvem husker den sølle, lusebefængte og forhultede hingsteplag med de lange hove, som ankom til Hestenshaab i 2012?
Ufatteligt meget er sket for Frederik siden og hans rejse har været helt fantastisk. Han har haft skønne mennesker omkring sig og oplevet så meget spændende. Han er så sej<3
Jeg har af Frederiks adoptivmor Marianne fået lov til at dele dette års beretning fra Frederik med jer alle, så I kan glædes sammen med mig.
Nu har Frederik boet hos os i 2 år og sikke med gode oplevelser vi indtil videre har haft med ham.
I december måned 2018 kørte Frederik julegæster til Jul i Valdemarskilde Skov, hvor han over 3 weekender alene kørte med omkring 1000 mennesker.2019 har også været fyldt med rigtig mange gode oplevelser sammen med Frederik. I juni måned stod den på Roskilde Dyrskue, hvor Frederik var afsted sammen med sin hestebror Pondus og søster Alvilda.Frederik var alletiders klappehest på Zoologisk Haves Børnescene, hvor børnene kunne komme helt tæt på og få lov at sidde på ham – og han nød det! Frederik deltog også som showhest i De Jydske Hestes show, hvor han kørte med en gammel fjedervogn og Dannebrog.Hen over sommeren har Frederik bl.a. også deltaget i TimeWinder, kørt kaperkørsel på Landbrugsmuseet Fløjgaarden og været udstillet i samlingen over Gamle Danske Husdyrracer på Liv I Landet Kongsgården.I september fik Frederik en af de sjovere opgaver, da han var med i optagelserne til en dokumentarfilm om Skagensmaleren Anna Ancher, der vil blive sendt på DR til januar – så det glæder vi os meget til at se 🙂I øjeblikket er Frederik godt igang med at hjælpe søster Alvilda med at blive tilkørt og til det, er han bare en rigtig god makker. Frederik er alletiders og jordens mest godmodige og rare hest.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!