Hestenshaab tager IKKE ud til dyreværnssager og har ikke repræsentanter, der arbejder i vores navn.
Jeg bliver nødt til at slå helt fast; at vi ikke tager ud og fjerner heste i dyreværnssager.
Ej heller har jeg repræsentanter, der tager ud til dyreværnssager eller udtaler sig til andre på Hestenshaabs vegne – hverken på nettet eller andre steder. Hestenshaab modtager heste fra dyreværns-organistionerne eller politi og er derfor ikke den instans, der opsøger hestene hos deres ejere. Det er Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn eller Politiet, der har de opgaver.
Hvis du kommer i kontakt med en person, der siger, at hun er fra Hestenshaab og det ikke er mig, så passer det ikke.
Vi har desværre haft en grim oplevelse idag med en person, som tager ud til en dyreværnssag og udgiver sig for at være ansat her overfor Dyrenes Beskyttelse, som også var på stedet. Derudover har vedkommende skrevet til flere personer via messenger og sagt, hun arbejder for Hestenshaab. Det er naturligvis ikke rigtigt og heldigvis så kender Dyrenes Beskyttelses folk mig og kontaktede mig for at høre om rigtigheden heri. Derudover er jeg kommet i kontakt med mennesker, som er blevet kontaktet via messenger af en “falsk” ansat for at få adresser og andre oplysninger på en dyreværnssag. Igen jeg kunne aldrig finde på at gøre sådan og jeg har heller ikke “ansatte”, der gør sådan.
Så igen, hvis folk siger de kommer fra Hestenshaab og de ikke er mig eller min mand Tore, så bed om navn. Vi har ikke ansatte, der går ud i medier eller personligt og hvis I støder på denne påstand, så er det løgn.
Jeg tager ikke ud til dyreværnssager.
Jeg kontakter ikke folk på messenger via en “ansat” (Jeg kontakter kun folk via Hestenshaab mail, medmindre de har skrevet til mig på messenger eller sms).
Håber I vil dele budskabet. Jeg er rigtig ked af, at andre mennesker bruger Hestenshaabs navn og rygte til egne interesser og motiver. Dette lille projekt betyder så meget for os og hestene og jeg er så ked af, at nogle bruger det til egen vinding og dermed sætter Hestenshaab i dårligt lys.
Tak for jeres opmærksomhed.
Kh Anja, Hestenshaab.dk
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!