Julehilsen fra Balder og Sofus 2019
Hej Anja og hestens Håb,
Her en lille hilsen fra Sofus og Balder. De har snart boet her i 9 år og trives rigtig godt.
Balder er stadig fuld af ballade og tager dagligt sine ture rundt på folden med buk og galop mens Sofus tripper efter ham.
Sofus er den artige, han prøver bare altid på at opføre sig ordentligt, men det kan jo være svært når man skal følge med Balder 🙂
Selvom de er så forskellige så passer de bare så godt sammen, de deles pænt om alt, selv deres mad 🙂 De kommer altid når jeg kalder, Sofus forrest med et højt og skinringende vrinsk og Balder efter ham med en lav brummen – hvis altså han kan se jeg har noget lækkert med til dem 🙂
I ønskes alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår fra Sofus og Balder.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!