Et helt fantastisk initiativ
Her hos Hestenshaab er vi bare så heldige. Vi har nogle fantastiske støtter, der er gjort af noget helt specielt.
Kreative ildsjæle, som gerne vil støtte hestene her og derfor lægger en masse arbejdskraft, tid og planlægning i at lave et arrangement til fordel for Hestenshaab.dk.
Sådan en person er Pernille. Pernille har, udover at give Hestenshaabs Pusilli det bedste hjem, en pony kan ønske sig, arrangeret en fælles ridetur til fordel for Hestenshaab. Hun har lagt en masse arbejde i at finde sponsorgaver, få stablet det hele på benene og ikke mindst udføre dette fine arrangement.
De mange flotte sponsorgaver, som Pernille har skaffet til dagen er sponsoreret af:
Daglig Brugsen i Horslunde
Equinae Fysiurgisk Hesteterapeut v/ Emma H. Nielsen
S. smykker
Bettina Slot, Gade og Juul smykker
13 startere kunne nyde Pernille og Pusillis velgørenhedstur, flotte præmier og auktion, hvor der kunne bydes på fine ting. Ser ud til at alle har haft en skøn dag og vi hos Hestenshaab er meget rørte og taknemmelige over, at modtage det vildt flotte overskud på 3776 kr. Det er bare så godt gået. Af hjertet tak, både til sponsorer, deltagere og ikke mindst Pernille og Pusilli.
Her er lidt billeder fra dagen den 13/6-2020
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!