Et trist farvel til en sej, men træt sjæl

Mandag den 2-8-2021 måtte vi tage afsked med lille Hermione.

Det var trist, men den helt rigtige beslutning. Der var ikke mere, vi kunne gøre ved tænderne, hun var blevet blind på det ene øje og hendes skæve ben gav hende gangbesvær. Dertil kom at på trods af, at det er sommer og der er masser af græs, så blev hun ved med at tabe sig. De andre heste havde taget afstand til hende og hun stod det meste af dagen og ventede på, at vi kom ud til hende med hendes “søbe” kost, som hun fik et par gange om dagen.

Vi ved ikke, hvor gammel hun var – men dyrlægen vurderede for flere år siden, at hun var over 25 år. Hun fik nogle gode år her og jeg er stadig så glad for, at vi fik reddet hende væk og givet hende nogle dejlige år, hvor hun kunne nyde livet, tygge sin mad og hundse rundt med hele flokken.

Tak for at vi måtte være i dit liv lille seje Hermione – du overvandt alle dine hårde tider og blomstrede op her og gjorde dybt indtryk på os. På trods af din lille størrelse, så fyldte du så meget i vores alle sammens liv<3

RIP skønne Hermimonse<3

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.