Julehilsen fra Trixie
Hilsen fra Trixie
Selv om Trixie snart runde de 21 år, er der alligevel fart over fældet. Hun har taget et stort skridt i sin udvikling og jeg er så taknemmelig hver eneste dag jeg har med hende.
Jeg er begyndt at få undervisning med Trixie i akademisk ridning. Der ret stort for os og rigtig sjovt. Og så er Trixie bare piv dygtigt. Her over vinteren står undervisningen lidt stille. Lolland er jo Nordens Maldiverne og alt står under vand. Så vi er lidt kreative med træningsplaceringen i øjeblikket og der passer 30 minutters undervisning ikke altid.
Hendes udvikling i longering er det jeg er mest stolt af. Før hen var volten i alle geometriens former, undtagen cirkel. Men det er den sørme blevet. Jeg kan styre hendes placering fra mig ved at dreje min overkrop og det er jeg ret stolt over at have lært hende. Samtidig er hendes balance og skulder position blevet meget bedre. Jeg regner med i løbet at foråret at kunne logere hende i trav og hermed at holde hendes vægt lidt i skak. Hun har det med at blive lige rund nok om sommeren.
Tandlægen!
Den helt store begivenhed i år var turen til tandlæge. Et eventyr der i sig selv er uoverskueligt. Og så med hest! Trixie har ikke været i en trailer siden hun blev hentet hos Hestenshaab, og min skræk var at hun ville smadre traileren. Det var måske lidt overdrevet men jeg har været vidne til en hest i panik i en trailer og det ønsker man ikke. Turen til Ringsted tog 2,5 time hver vej, så jeg kunne kun krydse fingrene for hun forholdt sig i ro.
Det var meningen at begge heste skulle med, så de havde hinanden og derfor mere rolige. Men prøvelæsningen dagen før tandlæge besøg gik ikke helt godt. Allegro ville ikke op. Og jeg ville ikke presse ham. Trixie måtte af sted selv, og jeg satte en time af til læsning. Trixie er virkelig glad for min mand. Og foder majs. Så Thomas fik æren af at læsse mens jeg stod uden for traileren og fortalte hvad han skulle gøre. Wupti. 10 minutter og så var hun oppe. Og da hun samtidig valgte at stå stille som om vi kørte trailer hver dag, ankom vi 45 minutter for tidligt. Samtidig var Hr. tandlæge forsinket og vi ente med at gå i cirkler i næsten 2 timer! Men Trixie var en drøm. Hun tog alt så flot, hun opførte sig så pænt som var hun en garvet stævne hest. Her kunne jeg mærke gevinsten af det arbejde vi laver, trods stres og nye omgivelser, lyttede hun til mig og forholds sig i ro. SÅ STOLT.
Jeg glæder mig til hver træning med Trixie hun er en fornøjelse og det store mål for 2022 er at ride hende fuldt kontrolleret i skridt. Vi må se hvad året bringer og det ser vi frem til.
Mvh
Trixie og Henry
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!