Perles julehilsen 2022

Så nærmer julen sig atter og det er tid til en julehilsen fra Perle, Anna og Henning.
Perle har det på trods af alderen godt. Hun har en glubende appetit og lige så stærk en vilje, som hun altid har haft. Hun ser ud til at have vænnet sig til at være alene. For et par år siden måtte vi sige farvel til Harry til vore alles store sorg. Perle har også i løbet af dette efterår været ude for nogle genvordigheder. Sidst på sommeren fik hun kolik. I flere timer hang hendes liv i en tynd tråd.
Takket være vagtdyrlægens indsats kom hun igennem det. Efter første behandling gav dyrlægen Perle endnu en chance med en anden behandling. Dyrlægen havde før erfaret, at heste med kritisk kolik kom sig efter en anden behandling. Nu prøver vi at forebygge kolik ved at opbløde foderet med ekstra vand. Hun lever udelukkende af blødfoder dvs opblødte høpiller, roepiller og mash. Desuden får hun loppefrøskaller. Hendes tænder er jo meget slidte. Da hun ikke kan æde grovfoder, har hun haft svært ved at holde varmen i vinterkulden. Det har vi kompenseret for ved at give hende vinterdækken og et lammeskindstæppe under dækkenet og i frostnætterne har vi skiftedes til at tilbyde blødfoder hver tredie time.
Perle har det altså på trods af alderen godt, men alderen trykker også og vi tager en dag ad gangen med hende  og er om hende  det meste af døgnet.
Glædelig jul
Hilsen Anna og Henning.

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.