Hestenshaabs Lucky er flyttet ind

Søde blide og eftertænksomme Lucky er flyttet ind hos Hestenshaab. Han er noget helt særligt. Blid og eftertænksom.

Han ankom sidste weekend og jeg tænkte, at med alt det postyr, der var i flokken efter at Pjuske var rykket over i flokken, så ville jeg starte med at sætte ham på ridebanen et par dage. Jeg havde jo også taget Kostur ud af flokken, fordi han jagtede Pjuske helt vildt. Derfor ville jeg have Lucky på banen og Kostur måtte så gå på det lille græs stykke ved siden af ridebanen.

Men indenfor det første kvarter, hvor Lucky var ankommet, så bestemte Kostur, at sådan skulle det ikke være. Han løb simpelthen under hegnet ind til Lucky. Normalt kan Kostur godt være en værre bølle overfor nyankomne, men Lucky udviste åbenbart nogle signaler, der helt klart viste, at det skal du ikke prøve på makker. Så det forløb simpelthen så fint og roligt.

Nå men på den anden side af hegnet, var der stor ballade, for hele flokken var helt oppe og køre over at der var kommet endnu en hoppe iblandt dem (Pjuske) og deres hormoner nåede åbenbart ind på ridebanen, for jeg tror (så det ikke) at Kostur har væltet hegnet mellem ridebane og fold, så alle løb rundt sammen. Igen var Lucky var cool og der var ingen der jagede ham. Så nu går alle sammen og selvom der stadig er noget bøvl i den store flok, så er Lucky bare stille og rolig og teamer lidt op med Soti og Inzo. Hvis han da ikke så og kigger eftertænksomt ud over markerne – hvilket jeg aldrig har oplevet før. Han er blid, sød og sensitiv. Når han bliver forskrækket er det som regel, når noget kommer bagfra og så løber han uden at tjekke først. Han er dog hurtig til at standse og så er han helt i ro igen.

Vi glæder os til at lære ham meget bedre at kende.

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.