Mystiske Inzo

Som skrevet før, så giver Inzo mig en del at tænke over. Jeg har ikke vejet ham, men jeg tror at han har tabt sig siden han kom. Det var selvfølgelig også endnu et skift i hans liv. Men stor udspilet mave og synlige ribben. En overstået mavesårskur, der gav ham nogen lindring og som også viste nedsat krybbebidning. Næste skridt vil være en endoskopi for at klarlægge om der virkelig er mavesår i maven på ham. Jeg vil ikke til at køre ham, fordi jeg ved, at det vil trigge hans stress helt vildt. Jeg skal derfor have fundet dyrlæge, der har apparat til at køre ud med. Inden da, ville jeg dog lige give ham lidt tid på døgnfold og græs.

Den 8. maj kom de på græs og samme dag havde de smed igen. Her kunne vi tydeligt mærke forskel på ham. Sidst da Lasse var her, stejlede han og hoppede rundt. Den 8-5-23 stod han pænt og fik ordnet hove. Så kom de på græs og har været det siden.  Og så er der sket noget -både i krop og i adfærd. Han har tydeligt taget på. Stadig rund på maven (men det er de alle efter alt det græs), ribben ikke synlige mere, pelsen skinner som et spejl og han krybbebider næsten ikke. Nu får han sommeren, hvor jeg holder skarpt øje med krop og adfærd og så overvejer jeg kraftigt om han skal gå i løsdriften til vinter. Muligvis kan alt den uro i flokken også have gjort sit til hans stress. Det finder jeg ud af om et par dage, hvor endnu en hest flytter ind.

Jeg får taget helt nyt billede af ham fra idag, så man kan se, at han ser meget pænere ud. Vi krydser alt hvad krydses kan.

Comments

comments

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.