Julehilsen fra Allegro og Trixie

/0 Kommentarer/i , /af

Endnu et vildt år er ved at slutte. Endnu et begivenhedsrigt år for mig og hestene. Som traditionen forskriver, har jeg som menneske og træner lært utroligt meget af mine plysset ponyer. Jeg er nok den der er flyttet mig mest.

Vi starter med Trixie.

Hun er en drøm! Så kort kan de siges. Selvfølgelig er nogle dage bedre end andre men der er aldrig en træning hvor jeg går trist derfra. Hun bliver mere og mere motiveret hun lære enormt hurtigt. I groundwork position 1 er versaden begyndt at sidde der. Vi kan gå en hel langside og jeg kan begynde at veksle mellem øvelserne i mere flyede tempo og med en eftergivende og samarbejde pony. I position 2 er der mere arbejde og det meste af året er træning og undervisningerne gået med, at Trixie skal lære at jeg går på siden af hende. Når men tænker på at hun i vinters ikke kunne tage et skridt, i nogen som helt retninger når jeg stod i position 2, og så ser hende nu. Wow. Hun går med mere flow og i momenter stiller og bøjer hun sig flot og korrekt. Hun starter og stopper alene på mine hjælpere og jeg kan med stemmen styre hendes tempo. Jeg er utrolig stolt over hende! Jeg nyder hvert minut jeg har og jeg glæder mig enormt meget til at træne hende hver dag.

Ridningen har også taget fart. Denne træning handler lige nu om at hun skal gå ned og frem, være afslappet, kunne stop/start og dreje skulderne. Jojo der er langt til VM i Herning. Men for pokker hun udvikler sig. Hver gang jeg sidder på ryggen af hende, bliver hun bedre og bedre og bedre. Hun flytter sig hele tiden. Det er så vildt at hun engang kig igennem hegnet, løb ind i mig, smed mig af, var fuldstændig stresset og angst når jeg prøvede at træne, og så til nu hvor jeg har en helt rolig balanceret, motiveret og rigtig glad pony. Alene fordi jeg har udviklet mig som træner.

Ud over træning har den aldrende dame været en tur forbi the dyredoktor. Som altid var hun en drøm at have med i byen. Thomas kan læsse hende selv, jeg står endelig bare og kigger og lukker bagklappen efter dem. Hun står helt stille i traileren og er bare sådan en fornøjelse. Når men der forsvandt 4 fortænder i denne omgang. Hendes tænder var heldigvis ikke så slemme som vi frygtede. Næsten 3,5 time tog det og en helveds masse bedøvelse men vi kom igennem og 7,9,13 ligner det vi kommer igennem uden problemer. Hun har fået en god lang pause fra træning, men det var også fortjent. Hun har lært enormt meget på 1,5 år. Jeg glæder mig til at se hvor langt vi kommer i 2023.

Så blev det Allegro.

Ja min elskede brune pony. Ponyen over alle ponyer. Den enormt intelligente og så ødelagte pony. Suk. Hver eneste gang jeg prøver noget ender det i kaos. Min selvtillid er knækket og jeg har haft lyst til at smide håndklædet i ringen.

Og dog. I sommers skete der noget. Noget der gav mig så meget håb at jeg ikke kunne tro på det. Jeg blev færdig med min uddannelse. Jeg underskrev kontrakten til et fast arbejde 7 dage senere. Jeg havde intet at stresse over, intet at frygte. Jeg havde det som smør klatteten i en risengrød. Og voila. Allegro kunne trænes som aldrig før. Grimen kunne tages af og på, kapsuenen kunne komme af og på. Han var lydig, han hverken bed eller sparkede, han var til stede. Og det vildeste; jeg kunne føre hans hoved ned og frem og til begge sider! Alene i sommermånederne er han flyttet sig 10.000 km i træningen. Jeg kan næsten ikke fatte det. Det der så bare skete, var at starten på mit nye job var rimelig bumbet. Jeg har været voldsomt stresset. Allegro fanger det med det samme og begynder på at bide igen og jeg kan ikke gøre hans hoved. Når. Men i stedet for at sidde mig over i hjørnet og være ked af det. Har jeg så sat mig for at, 1 gøre noget med stresset arbejde (problemerne er løst nu = ingen stres) 2, gøre noget ved bide problem, 3 gøre noget ved motivations problem, 4 gøre noget ved hoved sky.

Så det har jeg gjort. Især hoved sky problemet er jeg vildt stolt over en gang for alle at så bugt med. Og det går faktisk så godt at slev Thomas kan røre ham på ørene. Jeg kan bukke ørene og give grime på uden problemer. Det gik faktisk ret stærkt når vi først lage fokus i problemet.

Ellers er der ikke så meget at skrive om hans helbred er godt og sundt dyrlægen roser ham, han er selvfølgelig stadig en røv ved smed, men smeden er ved at f styr på ham. Tålmodighed er ikke han stærke side. Ellers hele handler det bare om at få ro over hans træning. Allegro er så sjov at træne og han giver mig rigtig meget, han arbejder virkelig for mig, hvis jeg bare selv har styr på tingene og giver ham tiden til at tænke over det han bliver bedt om. Verdens bedste Allegro

 

Vi ønsker alle et godt nytår fra Lolland!

Julehilsen fra Allegro

/0 Kommentarer/i /af

Endnu et begivenhedsrigt år er ved at lagge mod ende og traditionen tro skal jeg fortælle hvad Allegro har oplevet.
Det forholder sig bare sådan at tingende står noget stille med Allegro. Alle de problemer vi har, er der en og en alene der har ansvaret for. Mig. Derfor har jeg taget en beslutning tidligt på året om, at Allegros træning står stille så længe jeg arbejde med mig selv. Mit selvværd og selvtillid er ikke eksisterende og det hæmmer min kommunikation med Allegro. Allegro er følsom og han har brug for at vide at jeg har styr på tingende. Og det har jeg ikke haft. Jeg har brugt Allegro til at bevise over for mig og omverdenen at jeg er dygtigt til det med heste. En fuldstændig tåbelig tilgang. Jeg lyttede ikke til Allegro. Jeg befalede ham at gøre hvad jeg sagde og acceptere kun et ”okay” fra ham.
Det er ikke noget jeg er stolt af. Og derfor tog jeg beslutningen om at Allegro stoppe træningen ind til jeg for styr på mig selv.
Det er ikke en ændring der kommer over en formiddag. Men med god hjælp fra kompetente mennesker går det nu fremad. Jeg har over for begge heste ændret min træningsmetode. Jeg spørger hesten: må jeg? Og hesten kan svare ja eller nej. Hvis nej, så venter jeg og spørger igen når hesten er klar til at få spørgsmålet igen. Jeg forlanger kun at de står stille. Det er svært for Allegro. For ham må der gerne ske noget. Men i løbet af efteråret er vi kommet så langt at han nu står helt stille på stald gangen. Uden at stå bundet. Jeg har blot et tov i grimen der ligger over halsen. I starten af december begyndte jeg så småt med træning. Vi øver os i at stå stille og afslappet. Det er superhyggeligt og hans smukke blide blik er begyndt at vende tilbage.
Jeg for tit spørgsmålet: Hvad vil du med en hest du ikke kan ride på? Jeg plager at svare: Lære noget.
Jeg har ingen intention om at ride på Allegro. Men jeg håber vi kan vi kan finde vores Liberty glæde frem igen og jeg håber vi kan blive rigtig god det Akademiske jordarbejde.
Jeg tror på det lykkes, men vi tager det stille og roligt. Vi skal ikke nå noget og jeg vil heller hygge med et par strigler og havde en glad Allegro end at have en stresset hest fordi andre skal klappe af os.
Vi ser frem til 2022 og glæder os til at se hvad året bringer 😊
Mvh
Allegro og Henry

Hilsen fra Allegro

/0 Kommentarer/i /af

Allegro

Allegro og jeg har været til kursus over zoom, hos Hanna Engstrøm fra Gotland i Sverige. Woow en oplevelse og en dygtig dame. Vi fik en god snak om Allegro og hans fortid. Hun sagde enden vi gik i gang at jeg skulle huske at være hans ven, for nu ville vi åbne for et traume. En sætning det er printet sig ind i mit hoved. Vi fik en halv times undervisning og Hanna slutter at med, hm ja det skal jeg lige tænke over, men Allegro er en dejlig hest med en masse potentiale.

Og det er han, men vi fik da åbnet op for et eller andet for siden undervisningen har jeg kæmpet med en hest der bare er sur. Han går i baglås og reagere voldsomt med spark og bid hvis jeg gør noget han ikke kan overskue. Til sidst kunne jeg ikke trække med ham uden bed mig. Så noget måtte vi jo gøre. Hanna fortalte at hvis han gik i står for at græsse, ja eller at bide mig så skulle jeg ikke hunse bag fra for at få ham i gang men flytte forparten eller flytte fokus. Jeg fandt en dyrlæge og hendes bog om pro-prio, en masse gamle madrasser og så blev fokus da flyttet.  Allegro syntes det er så fornøjeligt at gå over de madrasser, og så kunne vi ellers komme i gang med at blive gode venner igen. Jeg er også begyndt på at slippe ham fri på træningsbanen og bare gå rundt, det syntes han også er så sjovt. Så kommer han hen og så et klap og en godbid og så flyver han rundt med hop og buk og kommer hen igen og går flot og fint hen over madrasser og bomme for at bliver sat fri og det starter forfra.

I 2021 håber jeg på vi kan komme videre med parelli og det akademiske jord arbejde.

Julehilsen fra Allegro

/0 Kommentarer/i /af

Julehilsen Allegro

 

Endnu et år er gået med denne skønne pony. Som altid har han været en stor støtte og en være drengerøv.

For mig har året stået på et forfærdeligt sommerjob og start på uni, hvilket hat taget alt for meget tid for hestene. Men når tiden er der, belønner han altid en for tiden man giver ham.
Jeg skiftede hele hans udrustning ud. Nu sadel, underlag hovedtøj, hvilket var nået af en omvæltning fr den lille pony. Det bliver ikke til de lange rideture men bare det at side på Allegro giver så utrolig meget. Vi står bare der og kigger ud over markerne, og jeg nyder hvert sekundet af den ro han sender min vej.

Jeg valgte sidst på sommeren at ”starte forfra ” med ham. I stedet for at forlange en masse akademisk af ham, så ville jeg bare nyde tiden og roen med ham. Derfor laver vi alle de hyggelige grund ting fra parelli. Og ih hvor vi bare hygger hos, han skal sådan bruge den lille hjerne hvilket gør han træt og giver ham lidt at tænke over.

Det er helt sikkert det rigtig vi gør at lege fra jorden giver hos begge en ro og træner min koncentration. Han er verdens bedre pelset ven jeg har og jeg håber det nye år giver mig mere tid til ham og flere oplevelser sammen

 

Julevrinsk fra Allegro og Henry

Julehilsen fra Allegro

/0 Kommentarer/i /af

 

I år sendte allegro mig endnu engang på hospitalet. Denne gang slap jeg for indlæggelse og hjernerystelse, men jeg havde måske brækket en fingerrodsknogle og fik gips på i 14 dage. Bare 2 dage før vi skulle total renovere vores køkken. Det viste sig sender jeg ”bare” havde forstuvet min tommelfinger, men her nogle måneder sender har jeg stadig ondt i den.

Og hvordan ender an så med gips på. Jov Allegro og jeg er blevet så gode til det der ridning der. Dog blev jeg nået over ivrig en dag hvor vi red uden sadel allegro stejlede og hoppede og jeg tog en tur i jorden. Jeg hoppede op igen dag jeg havde fået pusten og vi fik alligevel en rigtig god tur ud af det.

Når min veninde Kat er på besøg på Sjællands side af broen kommer hun en tur op på Allegro. Hun har en rolig hånd og jeg kan stå på jorden og hjælpe Allegro. Han har rykket sig så meget i år og jeg glæder mig til foråret hvor vi kan træne videre.

For mit vedkommende ente foråret med en angstanfald og ingen mulighed for at gøre nået som helt nytte i rigtig lang tid. Som altid stof Allegro parat til at hjælpe. Min aller bedste pelsede ven! Bare at røre ham er nok til angsten forsvandt. At side på ham og mærke hans bevægelse var rent terapeutisk.

Det bedste jeg ved er at gå en tur med Allgero. Bare gå og gå og gå ud over markerne og tale med ham. Nogle ville syntes jeg er lidt underlig, men vi hygger hos mye med det.

Til næste år er målet vi skal trave. Hvor meget er op til Lillemand men jeg glæder mig så meget til at mærke hans trav. Er den halvt så god som hans skidt, føler jeg mig som den helligste pony ejer i landet.

Mange julehilsner fra

Henry og Allegro

Julehilsen fra Allegro

/0 Kommentarer/i /af

Julehilsen fra Allegro

 

Det har været et stille og rolig år for Allegro. Hans træning går stille fremad. Allegro er ikke en hest man presser 5 dage i træk. Jeg kan øve nogle ting han har svært ved. Vente nogle dage og når jeg øver dem igen,kan ham dem som om det var det nemmeste i verden.

Der er sket mange ændringer for mig dette år. Jeg er blevet student, flyttet, og begyndt at gå i skole i København. Det betyder også ændringer i træning af Allegro. Men det virker til det passer ham. A

Han holder sine muskler bedre og han bliver mere og mere arbejdsvillig. Ikke fordi han ikke ha været det men han synes vist det er sjover at øve overgang til trav end at øve stop, start drej kommandoer, men det skal jo passes ?

I år blev året hvor vi begyndte fast at ride. Jeg kom over min nervøsitet for at stige op, og nu stuller vi bare der ud af. Der er stadig lidt der skal øves med hensyn til at stå stille når jeg stiger op, men det skal nok komme. Når vi er inde på træningsbanen, går han bare så langsomt, og det svært at øve noget som helt når hesten taget et skridt hver femte sekund. I min ridning er pisken en hjælper til styring og bøjning og IKKE til at slå i hestens bagdel for at få den frem ad. Så jeg måtte tænke hvordan jeg fik fremgang i ham og det viste sig at være let nok. Han skal bare riden uden for banen til at starte med. Enten d på tur (altså ned af vores lange grusvej) eller rund på sommerfolden. Det har hjulpet rigtig meget og jeg håber til foråret når jorden er tør igen at vi til næste år kan komme i gang med trav arbejdet men det er helt op til Allegro.

Allegro har også fået sig en ny, lidt sjov sovekammerat. I slut efteråret fik en høne 5 små kyllinger. Selvom de fik ekstra foder så voksede de utrolig langsomt. En kylling blev taget af rotterne og de sidste 3 druknede i Trixies vandspand. Så var der kun en lille kylle tilbage og da tiden kom til at hønemor ikke længer mente kylle havde brug for hende sad den stadig meget lille kylling helt alene inde i hestestalden. Min far satte den ind til de andre høns men den kom tilbage igen ind til hestestalden. Så flyttede den op på bjælken over trixie. Men kylle fik hurtigt øje på noget meget bedre. Allegro. Så nu bor kylle inde i Allegros boks og når Allegro kommer ind om aftenen flyver kylle op på hans ryg og sover der. Allegro ligger ned og sover men det rør åbenbart ikke kylle. Dan balancer bare lidt når Allegro ligger og rejser sig. Så nu har kylle fået navnet rodeokylle. Når hestene bliver lukket ud om morgen sidder kylle på ryggen lige ind til døren ud til folden så flyver den af og smutter tilbage i boksen.

Mange glædelige julehjerter fra Allegro og Henry