Bajads blev 21 år

Vi har desværre fået oplyst at Bajads blev aflivet for ca 1 mdr siden pga voldsom gigt i sine ben – han nåede at blive 21 år.

 

Hvil i fred, du store smukke personlighed<3

En trist opdatering fra Bajads, som kommer betyde ændringer for hestene her fremover

Den 19/1-2009

Desværre ikke så godt nyt fra Bajads….

Jeg fik for nogle mdr siden en besked fra Heidi om, at hun ikke kunne have Bajads mere pga økonomiske årsager og om Hestenshaab ville købe ham tilbage.

Jeg blev meget meget ked af det, og endnu mere ked af, at jeg ikke har pladsen til ham. Det at han som 20 årig og med en fortid, der har været så omtumlet, var det sidste jeg ønskede for ham, at han endnu engang skulle skifte hjem og til hvad???

Det havde jeg jo ikke indflydelse på, når jeg ikke kunne købe ham tilbage. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der blev fældet tårer her i huset og en smule skuffet var jeg også, der var ikke engang gået et år siden han blev solgt og derfor har jeg gjort mig mange tanker om, hvordan jeg kan sikrer hestene fremover.
Bajads blev jo solgt “billigt”, og derfor kan man nok ryge ind i lignende situationer fremover, det jeg ønsker allermest af de mennesker, som køber hest her er, at man virkelig sætter sig ind i, hvad det vil sige at have hest, både økonomisk, fagligt og tidsmæssigt. (det burde man jo altid ved køb af dyr)

Men specielt med vores heste, som jo ofte har været så meget igennem og vi skal derfor gøre alt for at sikre, at når de flytter herfra, så bliver det deres sidste nye hjem. Også i forhold til alle vores sponsorer er vi en forpligtigelse, kan jo ikke nytte noget at vi redder hesten fra sygdom og kastebold, hvis den alligevel ender som sådan, når den bliver solgt herfra.

Jeg bliver nødt til at mere indflydelse på, hvad der skal ske med hestene – for det sidste jeg ønsker for de heste, som jeg jo elsker højt og har haft tæt på livet, er at de bliver kastebolde og uretfærdigt behandlet igen.

Der vil desværre altid være mennesker, der kan finde på og tænke økonomisk og taktisk (ikke tilfældet her dog) når man kan få en hest billigt, så derfor bliver følgende af Bajads triste historie, at når man køber hest under 20000 kr herfra, så bliver man nødt til at skrive under på, at den skal tilbage hertil, såfremt man ikke kan beholde den.

Hestenshaab har desværre ikke midler til at betale for hestene igen og igen – så bliver det ikke mange nye vi kan hjælpe. Så når man køber en “billig” hest herfra bliver 10 procent lagt oveni prisen og dette fungerer som depositum, og dette er det eneste, som vi kan give tilbage, såfremt man ikke kan holde hesten længere.

Først tænkte jeg længe over dette -kan man det??? Vil folk så købe osv. så derfor spurgte jeg en masse seriøse og kærlige hesteejere til råds og alle var enige – ved man ved inderst inde i sit hjerte, at man aldrig skal af med hesten igen, så har man heller ikke noget problem med at skrive under på dette.
Og når jeg tænker tilbage: jeg gav 18000 kr for min hest og da jeg ved, at hun skal være her altid, ville jeg da også med glæde have skrevet under på dette – for det bliver jo ikke aktuelt.
Og skulle det blive aktuelt, så er det jo egentlig også en sikkerhed for køber om, at de er sikre på, at der bliver taget godt hånd om hesten, hvis de af ulykkelig årsager skulle komme i en situation, hvor de må af med hesten.

Jeg er godt klar over, at det sikkert sorterer nogle købere fra, men det er bare ærgeligt, for jeg bliver nødt til at tænke på hestene først og fremmest og stakkels Bajads skulle også have haft den mulighed.

For at fortælle hvad der sker med den gamle dreng nu:
Jeg må indrømme, at jeg tilbød Heidi og betale for en aflivning, for jeg synes simpelthen ikke at en 20 årig gammel dreng med så mange skiftende ejere i fortiden skulle igennem det flyttehelvede igen, så kunne han få fred og dø glad. Men tilbuddet blev afslået, nu har hun lånt ham ud i et år til høng landbrugsskole. Hun siger han har det godt og at det er et godt sted og jeg kan kun stole på dette, men har stadig dog helt ondt i hjertet.

Den 2/5-2008

LIdt nyt fra Bajads og Heidi:

Det går så godt med Bajads og Heidi og de værdsætter bare hinanden så meget. Jeg håber snart og kunne komme op og besøge dem begge, da Bajads jo fylder rundt lige om lidt:-)

Heidi har fået ham gennemtjekket af en dyrlæge, som sagde, at den hest da umuligt kunne være 20 år, så fin var han… Ja han er jo også bare for lækker.

Heidi har flyttet Bajads til et nyt opstaldningssted og han er allerede faldet godt til og har fået nye venner og ikke mindst kærester.

Ja så vores solskinshistorie er ikke mindre beskinnet end sidst, tværtimod. Det er bare så dejligt.

Se nye billeder af Basse drengen i hans galleri.

Den 7/3-2008

Heidi og Bajads nyder hinanden i fulde drag og der er ikke den ting, de ikke kan gøre sammen. Jeg får jævnligt opdateringer og man må sige, at det er det bedste, der nogensinde er sket for Basse-drengen. Jeg bliver rørt hver gang, jeg taler med Heidi og det luner bare så meget. 2 helt nye billeder af Bajads i hans galleri.

Den 15/2-2008

Så har jeg hørt fra Heidi igen:

Og det går bare så godt med hende og Bajads. De rider på banen, i terræn og træner tillid og hms, selvom Bajads synes at det med pressinger er noget mærkeligt noget -så går det bare så fint. Han er glad for at arbejde og ikke mindst, så er ham og Heidi så glade for hinanden.

Det gør bare mig så glad…og det kan ikke gentages nok. Tænk hvad den gamle dreng har været igennem og tænk, hvor mange mennesker, der har misforstået ham og ikke kunne se, hvor fantastisk han er. Tænk hvor lang tid der gik, før Heidi kom…

Som heidi siger: dem der har givet ham fra sig, må have grød i hovedet:-) Det kan vist kun siges og være total happy ending og det betyder bare alt for mig.

Den 22/1-2008

Nyt fra Basse drengen og Heidi:

Heidi ringede og fortalte lidt om Bajads og om, hvordan det går.

De er super glade for hinanden og er gået i fuld gang med genoptræningen. Træner også en del lederskabsøvelser og tillidsøvelser, som lige er noget for Bajads.

Basse prøver lidt af, men på en stille og rolig og ret sjov måde, hvis han nu selv kunne bestemme, ville han jo helst stå i boksen og blive stopfodret hele tiden:-) Han er blevet veninde med førerhoppen og ganske godt tilfreds med at have 3 piger helt for sig selv.

Er også blevet meget glad for Heidi, og måtte lige vise hende, at det ikke helt passede ham, at hun tog 5 dage væk på ferie,´så der skulle han lige spille kostbar.

Nå han er lidt mere i form, skal vi op og besøge ham og vi tager selvfølgelig en masse billeder.

Vi er så glade for, at det går godt og at Bajads og Heidi har fundet hinanden, det var lige, hvad Bajads havde brug for.

Og som Heidi og jeg blev enige om, så er det i virkligheden nok slet ikke os, der har besluttet at det skulle være sådan. Det vidste Bajads også med det samme, han mødte Heidi første gang:-)

Den 1/1-2008

Nyt fra Heidi og Bajads,

Bajads har det super godt og har allerede fået sig en lille veninde. Heidi har ringet og fortalt lidt om, at de hygger og jeg har fået lov til at låne et par af hendes billeder fra hestegalleri, så I kan se ham i hans nye hjem og med hans nye veninde.

Så tjek hans galleri

 

Flyttedag

Den 28/12-2007

Så fik vi taget afsked og det var en hård omgang for os alle…

Heidi og hendes mand kom i formiddags for at hente Bajads, og vi var spændte på, hvordan trailerlæsningen ville komme til at gå – og med god grund.

Bajads havde ikke sådan tænkt sig og tage afsted, han vidste selvfølgelig heller ikke, at der venter hesteparadis i vestsjælland i den anden ende af køreturen.

Jeg synes, det var meget hårdt, fordi han virkede somom han lukkede ned og gik ind i sig selv. Han blev stædig og meget stærk og det tog 2 stive timer med overtalelse, lokkemad og en masse gåture rundt på gårdspladsen. Og endnu engang viste Bajads, at han er en viljestærk hest, der ikke finder sig i andet end fair behandling. Han var sød til at bakke for os og gå med rundt og vige osv. Men da jeg en enkelt gang forsøgte og løbe lidt efter ham for at få lidt tempo på, takkede han kraftigt nej tak ved at sparke efter mig. Så kun med overtalelse og ved at vise, at mennesket er lederen, lykkedes det tilsidst for Tore, Heidi og Henrik og få ham op.

Heidi fik set ham fra hans stærke side og Bajads fik set, at uanset hans humør og numre, så behandler Heidi ham retfærdigt og fair og det var meget vigtigt -også for mig. Gjorde mig endnu mere sikker i, at de er de rette for hinanden.

Da de var kørt, måtte jeg alligevel fælde et par tårer. Vi har været meget igennem Bajads og jeg, siden vi mødte hinanden første gang og han er en hest, der fylder meget og med en personlighed, man ikke glemmer. Men som Heidi sagde, nu skulle han i hesteparadis og have det som blommen i et æg:-)

Heidi har ringet og fortalt at turen hjem gik fint. Han stod helt stille hele vejen og på trods af, at han slap fra hende ud af traileren, så stillede han sig bare op og spiste græs. Han havde set sin nye boks og hilst på sine nye venner (alle damer), havde endda rullet sig -så jeg er helt rolig. Også selvom jeg ved, at det er traumatisk for ham og flytte endnu engang – men vi er alle helt enige om, at det også blev allersidste gang. Bajads har fundet sit endelig hjem i en alder af 19 år og det har han sørme også fortjent til fulde og mere til.

Heidi er allerede super glad for ham og jeg glæder mig sådan på deres vegne, også selvom jeg synes, det er lidt synd for mig, at jeg ikke skal se ind i hans skønne øjne hver dag længere. Bajads kommer til at være i centrum, at blive forkælet og blive brugt og elsket og det er jo hele formålet med Hestenshaab – så vi er lykkelige.

Heidi har lovet og sende billeder og skrive lidt om deres tid sammen og det glæder vi os til.

Den 27/12-07

En sidste strigle-nusse tur…..

Ja så har jeg lige brugt en time på at ordne og ikke mindst nusse Bajads til den store dag imorgen. Det var en meget underlig fornemmelse og også meget vemodig, selvom det under alle omstændigheder er det allerbedste for Bajads. Han trænger til at være et sted, hvor han er i centrum og stjernen og får lov til at vise, hvor dygtig han er – det er mere fordi det er synd for os, at vi skal undvære ham:-)

Vi glæder os meget til at høre, hvordan det går med Bajads i det Sjællandske og i hans nye hjem. Så skal i allesammen nok blive opdateret. Og husk at han er med i tv2-øst udsendelsen, som bliver vist den 3.1.2008 kl 11.00

Lidt billeder af Bajads fra iaften i hans galleri. Fine gamle dreng.

Et hjem til Basse

Den 22/12-07

Ja så skulle den være god nok!!!

Vi har endelig fundet det helt rigtige hjem til Bajads.

Bajads flytter til vest Sjælland mellem jul og nytår og vi er rigtige glade for, at vi ventede til Heidi dukkede op og lyttede til vores mavefornemmelse, når andre henvendte sig omkring Bajads. Heidi har, på trods af den lange vej, været her flere gange for at være sammen med Bajads og få en fornemmelse af ham og hans sind. Og det har bare gået så godt.

Jeg har sørget for, at fortælle alt om Bajads også at han kan være strid indimellem, men så da Heidi var her, så var han bare en lille engel:-)

1.besøg gik vi bare en tur, da det var storm og regn og alting var vådt. Og på trods af storm og regn og det, at vi tog ham væk fra flokken, så gik han bare pænt og Heidi kunne lave forskellige små “hvem er leder her-øvelser” med ham ude på vejen.

2.besøg fik kom Heidi på ryggen af Bajads. Først ude på den lille fold, hvor hun fik en forsmag på, hvor “død” han kan gå på banen. Men samtidig så sød og Heidi kunne lægge sig ned på ham og lave alle mulige krumspring, uden han rokkede med ørerne. Så en tur op og ned af vejen , hvor han også bare var sød og noget mere fremadgående. Heidi og Bajads passer bare så godt sammen og jeg er overbevist om, der er så mange gode timer, oplevelser og år for dem sammen. Bajads kan give Heidi rigtig meget og Heidi kan lave alle de sjove ting med Bajads, som han vil elske. Ture i det blå, sjove horsemanship-øvelser, lidt dressur på banen og ikke mindst en masse nusse og hyggetid.

Vi er glade for, at Heidi og Bajads fandt hinanden, dog må vi begge indrømme, at efter 3 år med Bassen og hans store ego, så bliver det nok ikke uden tårer og en masse tomhed, at vi vinker farvel til ham den 28.12.2007. Han er en hest, man ikke sådan glemmer og der vil blive en stort tomrum efter ham her på Hestenshaab. Men Heidi har heldigvis lovet os, at holde os og alle jer medlemmer opdateret.

Ët par billeder af Heidi og Bajads sammen på hans galleri.