Den 19/1-2009

Desværre ikke så godt nyt fra Bajads….

Jeg fik for nogle mdr siden en besked fra Heidi om, at hun ikke kunne have Bajads mere pga økonomiske årsager og om Hestenshaab ville købe ham tilbage.

Jeg blev meget meget ked af det, og endnu mere ked af, at jeg ikke har pladsen til ham. Det at han som 20 årig og med en fortid, der har været så omtumlet, var det sidste jeg ønskede for ham, at han endnu engang skulle skifte hjem og til hvad???

Det havde jeg jo ikke indflydelse på, når jeg ikke kunne købe ham tilbage. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der blev fældet tårer her i huset og en smule skuffet var jeg også, der var ikke engang gået et år siden han blev solgt og derfor har jeg gjort mig mange tanker om, hvordan jeg kan sikrer hestene fremover.
Bajads blev jo solgt “billigt”, og derfor kan man nok ryge ind i lignende situationer fremover, det jeg ønsker allermest af de mennesker, som køber hest her er, at man virkelig sætter sig ind i, hvad det vil sige at have hest, både økonomisk, fagligt og tidsmæssigt. (det burde man jo altid ved køb af dyr)

Men specielt med vores heste, som jo ofte har været så meget igennem og vi skal derfor gøre alt for at sikre, at når de flytter herfra, så bliver det deres sidste nye hjem. Også i forhold til alle vores sponsorer er vi en forpligtigelse, kan jo ikke nytte noget at vi redder hesten fra sygdom og kastebold, hvis den alligevel ender som sådan, når den bliver solgt herfra.

Jeg bliver nødt til at mere indflydelse på, hvad der skal ske med hestene – for det sidste jeg ønsker for de heste, som jeg jo elsker højt og har haft tæt på livet, er at de bliver kastebolde og uretfærdigt behandlet igen.

Der vil desværre altid være mennesker, der kan finde på og tænke økonomisk og taktisk (ikke tilfældet her dog) når man kan få en hest billigt, så derfor bliver følgende af Bajads triste historie, at når man køber hest under 20000 kr herfra, så bliver man nødt til at skrive under på, at den skal tilbage hertil, såfremt man ikke kan beholde den.

Hestenshaab har desværre ikke midler til at betale for hestene igen og igen – så bliver det ikke mange nye vi kan hjælpe. Så når man køber en “billig” hest herfra bliver 10 procent lagt oveni prisen og dette fungerer som depositum, og dette er det eneste, som vi kan give tilbage, såfremt man ikke kan holde hesten længere.

Først tænkte jeg længe over dette -kan man det??? Vil folk så købe osv. så derfor spurgte jeg en masse seriøse og kærlige hesteejere til råds og alle var enige – ved man ved inderst inde i sit hjerte, at man aldrig skal af med hesten igen, så har man heller ikke noget problem med at skrive under på dette.
Og når jeg tænker tilbage: jeg gav 18000 kr for min hest og da jeg ved, at hun skal være her altid, ville jeg da også med glæde have skrevet under på dette – for det bliver jo ikke aktuelt.
Og skulle det blive aktuelt, så er det jo egentlig også en sikkerhed for køber om, at de er sikre på, at der bliver taget godt hånd om hesten, hvis de af ulykkelig årsager skulle komme i en situation, hvor de må af med hesten.

Jeg er godt klar over, at det sikkert sorterer nogle købere fra, men det er bare ærgeligt, for jeg bliver nødt til at tænke på hestene først og fremmest og stakkels Bajads skulle også have haft den mulighed.

For at fortælle hvad der sker med den gamle dreng nu:
Jeg må indrømme, at jeg tilbød Heidi og betale for en aflivning, for jeg synes simpelthen ikke at en 20 årig gammel dreng med så mange skiftende ejere i fortiden skulle igennem det flyttehelvede igen, så kunne han få fred og dø glad. Men tilbuddet blev afslået, nu har hun lånt ham ud i et år til høng landbrugsskole. Hun siger han har det godt og at det er et godt sted og jeg kan kun stole på dette, men har stadig dog helt ondt i hjertet.

Heidi og Bajads nyder hinanden i fulde drag og der er ikke den ting, de ikke kan gøre sammen. Jeg får jævnligt opdateringer og man må sige, at det er det bedste, der nogensinde er sket for Basse-drengen. Jeg bliver rørt hver gang, jeg taler med Heidi og det luner bare så meget. 2 helt nye billeder af Bajads i hans galleri.

Nyt fra Basse drengen og Heidi:

Heidi ringede og fortalte lidt om Bajads og om, hvordan det går.

De er super glade for hinanden og er gået i fuld gang med genoptræningen. Træner også en del lederskabsøvelser og tillidsøvelser, som lige er noget for Bajads.

Basse prøver lidt af, men på en stille og rolig og ret sjov måde, hvis han nu selv kunne bestemme, ville han jo helst stå i boksen og blive stopfodret hele tiden:-) Han er blevet veninde med førerhoppen og ganske godt tilfreds med at have 3 piger helt for sig selv.

Er også blevet meget glad for Heidi, og måtte lige vise hende, at det ikke helt passede ham, at hun tog 5 dage væk på ferie,´så der skulle han lige spille kostbar.

Nå han er lidt mere i form, skal vi op og besøge ham og vi tager selvfølgelig en masse billeder.

Vi er så glade for, at det går godt og at Bajads og Heidi har fundet hinanden, det var lige, hvad Bajads havde brug for.

Og som Heidi og jeg blev enige om, så er det i virkligheden nok slet ikke os, der har besluttet at det skulle være sådan. Det vidste Bajads også med det samme, han mødte Heidi første gang:-)

Den 28/12-2007

Så fik vi taget afsked og det var en hård omgang for os alle…

Heidi og hendes mand kom i formiddags for at hente Bajads, og vi var spændte på, hvordan trailerlæsningen ville komme til at gå – og med god grund.

Bajads havde ikke sådan tænkt sig og tage afsted, han vidste selvfølgelig heller ikke, at der venter hesteparadis i vestsjælland i den anden ende af køreturen.

Jeg synes, det var meget hårdt, fordi han virkede somom han lukkede ned og gik ind i sig selv. Han blev stædig og meget stærk og det tog 2 stive timer med overtalelse, lokkemad og en masse gåture rundt på gårdspladsen. Og endnu engang viste Bajads, at han er en viljestærk hest, der ikke finder sig i andet end fair behandling. Han var sød til at bakke for os og gå med rundt og vige osv. Men da jeg en enkelt gang forsøgte og løbe lidt efter ham for at få lidt tempo på, takkede han kraftigt nej tak ved at sparke efter mig. Så kun med overtalelse og ved at vise, at mennesket er lederen, lykkedes det tilsidst for Tore, Heidi og Henrik og få ham op.

Heidi fik set ham fra hans stærke side og Bajads fik set, at uanset hans humør og numre, så behandler Heidi ham retfærdigt og fair og det var meget vigtigt -også for mig. Gjorde mig endnu mere sikker i, at de er de rette for hinanden.

Da de var kørt, måtte jeg alligevel fælde et par tårer. Vi har været meget igennem Bajads og jeg, siden vi mødte hinanden første gang og han er en hest, der fylder meget og med en personlighed, man ikke glemmer. Men som Heidi sagde, nu skulle han i hesteparadis og have det som blommen i et æg:-)

Heidi har ringet og fortalt at turen hjem gik fint. Han stod helt stille hele vejen og på trods af, at han slap fra hende ud af traileren, så stillede han sig bare op og spiste græs. Han havde set sin nye boks og hilst på sine nye venner (alle damer), havde endda rullet sig -så jeg er helt rolig. Også selvom jeg ved, at det er traumatisk for ham og flytte endnu engang – men vi er alle helt enige om, at det også blev allersidste gang. Bajads har fundet sit endelig hjem i en alder af 19 år og det har han sørme også fortjent til fulde og mere til.

Heidi er allerede super glad for ham og jeg glæder mig sådan på deres vegne, også selvom jeg synes, det er lidt synd for mig, at jeg ikke skal se ind i hans skønne øjne hver dag længere. Bajads kommer til at være i centrum, at blive forkælet og blive brugt og elsket og det er jo hele formålet med Hestenshaab – så vi er lykkelige.

Heidi har lovet og sende billeder og skrive lidt om deres tid sammen og det glæder vi os til.