Hilsen fra Cicero

Hej Anja/Hestenshaab.
Her lidt om hvordan vi har det. Cicero og jeg måtte jo tage afsked med Hestenshaab Didi tilbage i Nov. 2022, dette var svært for os begge, men vi støttede os op af hinanden. Cicero flyttede ud til min islænder Vaka, og De to knyttede sig hurtigt til hinanden. Cicero er en tillidsfuld pony, og kan på ingen tid charmere sig ind på alle, og han bringer SÅ megen glæde hver eneste dag. Han elsker at lege, hvilket han og jeg ofte gør, softbomme er et hit hos ham. Han er også her i sommer blevet ridepony, hvilket han bare er helt fantastisk til, så rolig og blid når mine små børnebørn strigler og nusser om ham, og giver altid en god tur ud i det blå. Jeg fornemmer at Cicero trives i sit liv, lige så meget som jeg trives med ham❤️

Heldige Mowgli og ikke mindst Cicero

Tænk at flytte “hjemmefra” sammen med en af sine bedste venner. Vi kan ikke få armene ned. Hestenshaabs skønne drenge Mowgli og Cicero er flyttet til deres nye adoptions-hjem sammen. Cicero, som jo desværre kom tilbage til os, scorede lige jackpot, da Jeanett var her for at hilse på Mowgli, som hun var faldet for. Cicero fik nemlig charmeret sig så godt og grundigt ind på Jeanett, at hun besluttede, at hun ikke kunne vælge mellem de to drenge og at de begge måtte komme hjem og bo hos hende og hendes familie. Cicero havde udvist hingsteadfærd hos tidligere adoptivfamilie og jeg var ret bekymret for, om jeg overhovedet kunne finde et sted til ham, hvor han fortsat ville udvise sit bedste jeg, som han har gjort her hele tiden.

Det her er helt perfekt, han kommer afsted sammen en ven (af hankøn), som er over ham i rang og derudover skal de to drenge være legekammerater for Jeanett’s 2 årige jydedreng.

Selve flytning og indflytning gik smurt og de to drenge følger Jeanett, som har de boet der altid. De har fået en kæmpe stor fælles boks, hvor de snorksover sammen hele natten og Jeanett’s søde børn strigler og nusser om dem. Det er da en solstrålehistorie her i det fantastiske vejr. Nyd billederne af de to skønne i deres nye hjem.

En del er sket for Cicero

Jeg har slet ikke fået alle Ciceros opdateringer skrevet ind. Ca 1 mdr efter at Cicero var flyttet hjem til Elisabeth, fik jeg en opringning fra hende. Cicero havde ændret fuldstændig adfærd. Han jagtede deres stakkels hoppe rundt, stejlede op af Elisabeth, brød gennem flere hegn for at løbe ned til nabohingsten for at slås med ham. Med andre ord, rigtig hingsteadfærd. Det lød slet ikke som Cicero, men jeg fik tænkt over det og kom i tanke om de problemer dyrlægerne havde, da han blev kastereret. Var det hele mon kommet med?

Der var jo desværre ikke så meget andet at gøre end at annullere adoptionen og få ham hjem igen.

Da Elisabeth kørte ind på gårdspladsen med traileren, kunne jeg høre på hans vrinsk, at det var helt anderledes. Hysterisk og hingstet. Det hørte de andre ponyer også, så da han kom ud på folden til dem igen, blev han lige sat godt og grundigt på plads. Inden der var gået 30 min rendte han rundt og smaskede og var igen den lille søde Cicero.

Jeg stod dog nu med et dilemma, for kunne jeg overhovedet finde et hjem til ham, hvor han ikke vil ændre adfærd og blive farlig for sine omgivelser? Jeg besluttede, at han måtte være her indtil der ikke var flere små, han kunne gå med også måtte jeg finde ud af, hvad der skulle ske. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mine bekymringer omkring ham var store og at jeg frygtede, at han aldrig ville kunne fungere andre steder end her.

Det var indtil Jeanett, kom forbi:-)

Hestenshaabs Cicero får sin egen helt fantastiske familie

Den første af mine små hjertebørn, som ankom fuldstændig sky og uden kendskab til mennesker overhovedet, er idag flyttet hjemmefra. Hestenshaabs Cicero er flyttet hjem til Elisabeth, og jeg kunne ikke være mere lykkelig på hans vegne. Jeg har kendt Elisabeth i maaaange år og for næsten 10 år siden, var hun ved at adoptere Phoenix, som desværre viste sig at være så syg, at vi måtte sige farvel til ham. Inden vi nåede dertil, havde Elisabeth og hendes datter Amalie, kommet her troligt 2-3 gange om ugen og passet/redet ham. Idag kom Amalie, Elisabeth og far Carsten for at hilse på Cicero, da de lige har måtte sige farvel til Elisabeth hoppe. Cicero var bare så skøn og sej og jeg er fuldstændig blød i hjertet og mega stolt over den lille fyr. Han var så sej til at gå fra flokken, han stod helt stille i Jack’s boks og ventede på dem og da de kom, gik han uden problemer med på ridebanen, hvor han med nysgerrighed og charme tog os alle med storm. Intet spor af den lille rædselslagne dreng, der ankom her i april og som vi aldrig troede skulle blive glad for mennesker.

Han stod helt oppe i lommerne på sine gæster og kommende familie. Det var så skønt at opleve. Han skulle kigge lidt på traileren, men med lidt overtalelse gik han fint op og Elisabeth har rapporteret tilbage, at han stod så fint hele vejen og gik stille og roligt ud af traileren. Som om han aldrig har bestilt andet.

Perle (Cicero’s mor) flyttede i efteråret. Perle var en af de gamle hopper, som heldigvis havde haft et andet hjem inden hun kom til vanrøgteren og det betød også, at hun ikke var sky og bange som alle de unge, der kom sammen med hende. Cicero er den første af de små, som jeg selv har arbejdet med, der flytter hjemmefra. Alt det, som de små har lært mig, hele den lange vej, som vi har gået sammen også til at se ham være en tryg og sej lille fyr idag, var overvældende for mig. Mere overvældende end jeg troede, det ville være. Jeg ønsker det bedste for ham og alle de andre og jeg ved, at Cicero får det allerbedste hos Elisabeth og hendes familie – alligevel trak det tårer at se ham så sej og vide, at vejen fra lille skræmt fyr til totalt sej og uimodståelig pony, er en vej, vi har gået sammen.

Jeg er så lykkelig på den lille fyrs vegne og glæder mig til de andre små hoveder bliver ligeså heldige. Indtil da,  er jeg den heldige, der får lov til at blive beriget af deres selskab, spas og ikke mindst tillid.

Billeder inden Cicero tog afsted sammen med Amalie og med Elisabeth efter ankomst til sit nye hjem på Lolland – enjoy<3

En hård dag for Kakzi og Cicero

I torsdags var dagen, hvor de sidste 2 hingste, Cicero og Kakzi, skulle blive vallakker. Desværre gik det lige så nemt for Cicero. Hans kugler var meget små og deforme og sædstrengen var ultra kort, hvilket medførte, at kuglerne blev endnu sværere at få fat i. Han skulle nok have været på klinik og jeg blev mere og mere nervøs, da han hele tiden skulle bedøves ned igen, fordi det tog så lang tid. Dyrlægen havde ikke taget nok bedøvelse med og måtte ringe efter hjælp, der var 45 minutter væk. Dette resulterede i, at Cicero nåede at vågne op med en kugle fjernet og den anden stadig intakt. Med ekstra dyrlæge lykkedes det, men nu med stor risiko for infektion, da de jo virkelig havde måtte åbne ham op og han lå ligesom ude i halmen, hvor der er en masse bakterier.

En ordentlig omgang pencillin og smertestillende også har jeg givet ham begge efterfølgende i tre dage. Hævelsen falder fint og jeg krydser alt for, at vi er ude for fare nu. Den lille fyr. Hans humør er godt og han virker heldigvis ikke påvirket. Lille Kakzi gik planlagt, men han har dog virket noget mere påvirket efterfølgende. De har dog begge sædvanlig appetit og får også bevæget sig fint rundt derude. Hævelser falder og vi håber, alt er som det skal være. I så fald vil der ikke gå mange dage før Cicero bliver sat til adoption – han er super klar<3

Masser af dugfriske billeder i Ciceros galleri

Dygtige og nysgerrige Cicero har fået taget en masse billeder, der ligger i hans galleri. Han er den skønneste lille fis og snart klar til kasteration og ikke mindst nyt hjem herefter. Han har rykket sig så meget og kan efterhånden det hele på min liste.

En lille film om ponyernes træning og fremskridt

Se med her og se, hvordan det går med de små…

Nu kan du hjælpe ponyerne endnu mere.

Vores små banditter kan desværre ikke komme på mosen med de andre heste endnu. De er endnu så sky, at jeg frygter, at jeg aldrig får dem ind eller tamme, hvis de først bliver sluppet ud på 4 ha. De er derfor nødt til at gå på vinterfolden, så vi kan få dem på stald hver aften. Det betyder dog, at vi har brug for et læ skur, da der næsten ikke er skygge på denne fold, hverken for solen eller for regn.

Vil du være med til at forære ponyerne læ og gøre en kæmpe forskel i deres dagligdag? Du kan få dit navn på skuret ved at købe en andel i vores butik. Ser mere her

Tusind tak for støtten på forhånd.

Begynder at kunne se drengenes egen personlighed

Nu hvor ponyerne har været her i et stykke tid og de har taget på og fået livsglæden tilbage, begynder vi virkelig at kunne se deres personligheder. De er vidt forskellige alle sammen.

Både Krumme og Mowgli var jeg dybt bekymret for, om de nogensinde ville kunne slappe af sammen med mennesker. Men nu rykker de ligeså fint, stille og roligt.

Mowgli noget mere fremme og til tider lidt hidsig i sin tilnærmelse til os. Men han er super nysgerrig, bare man ikke prøver at kæle ham, når han spiser. Så bliver han virkelig vred:-)

Krumme, ligesom Kakzi, havde en lang periode, hvor han lod os røre ham forsigtigt. Det var dog tydeligt at mærke, at han ikke nød det. Han tog ikke kontakten selv (snuse til os osv), men det er kommet nu og han er ret nysgerrig, så skal resten helt sikkert også snart komme. Kakzi lidt på samme måde, omend endnu mere forsigtig. Tror at det, at han mistede sin mor, har sat ham lidt tilbage på den front.

Nero er straks helt anderledes. Han lagde ud med at være en af dem der var hurtigst til at komme os i møde og inden han blev kastereret, var han også noget mere aggressiv. Slog med forbenene, hvis man ikke lige rørte ham, der hvor han ville osv. Efter kasterationen, hvor vi jo var nødt til at tage fat i dem, trak han sig virkelig meget tilbage og var endnu mere reserveret, end da de kom. Dette var jeg naturligvis ked af. Nu er det som om han igen begynder at vise interesse….meget stille og roligt. Dog stadig med tendens til hurtige forben, så det er noget, vi skal have arbejdet på.

Felix som jo hele vejen igennem har været den nemmeste, blideste, og mest kælne, har også trukket sig lidt efter kasterationen. Mistet tilliden lidt. Når han er sammen med de andre, er de bare mere interessante, hvor han førhen kom som den første til os. Med noget fokus er jeg sikker på, at han meget hurtigt er tilbage i den gode stil. Håber og tror på, at han bliver en af de første, der er bliver klar til adoption.

Også er der Cicero. Da han kom, troede vi aldrig, at han ville blive tam. Han stod og rystede i et hjørne bag sin søde mor Perle. Fra den ene dag til den anden (dvs. en eller to gange hvor jeg forsigtigt fik lov til at klø ham på halsen) gjorde han næsten det hele selv og ændrede sig fuldstændig. Det er vildt at opleve. Nu er han næsten for meget, smiler, for der skal bides og tygges i alting, inklusiv os. Jeg kan røre ham overalt og indenfor denne uge, skal han så lære at blive trukket i tov. Min første indskydelse var, at både Cicero og Kakzi kunne vente til efteråret med at blive kastereret, men jeg er ikke så sikker på Cicero mere. Vi får se.

Så er der de to, der volder mig allerflest kvaler: Freja og Tikka. Hold da op. De er så bange og viser ikke meget nysgerrighed, så det er super svært at få dem overbevist om at komme tæt på. De er ikke kun bange for mennesker, men for alt muligt. De vil gerne komme hen og tage mad fra hånden, men vi kan glemme alt om at røre dem overhovedet og der er ikke rigtig fremskridt overhovedet. Jeg bryder mit hovede…. tænker måske at selvom det er hårdt, så kan det blive nødvendigt at skille dem ad, for de styrker hinanden i angsten. Det vil helt sikkert også være en god ide, at få en rolig og kælen hoppe sammen med dem. Det er et større puslespil, at få det hele til at gå op. Jeg kan roligt sige, at jeg i disse dage virkelig kunne drømme om mere jord – meget mere jord.

Så meget hjælp…. En kæmpe tak<3

Vi har fået så meget hjælp til alle de små ponyer. Det er helt overvældende og jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde at takke.

I er så mange privat personer, der har købt wrap, frøgræs, foder og gulerødder til de små.

Derudover er der mange, der har sendt pengegaver.

Sakskøbing rideklub har samlet penge ind til ponyerne.

Brogaarden, Jorenku.dk, Lone Valentin, Heidisrideudstyr.dk har støttet os og vil fortsat gøre det. Det er som sagt overvældende. Det er så vigtigt for mig at sige tak. Det er svært at sætte ord på, hvad man føler, når der pludselig er så meget støtte fra så mange forskellige kanter. Der er mennesker rundt i hele landet, som bruger tid på at følge Hestenshaab og ikke mindst støtte os. Det er kæmpe stort.

Arbejdet er langt fra slut. Der ligger vildt meget arbejde i de små ponyer endnu. 4 hingste er blevet kastereret, 2 mangler dette indgreb, flere af ponyerne er stadig ret underernæret og ikke mindst, så er de fleste af ponyerne så skræmte over mennesker. Det kommer til at tage ufattelig mange timer, at få dem til at forstå fidusen ved at være sammen med mennesker. Dette betyder naturligvis også, at jeg ikke kan smide de små på døgnfold sammen med resten af banden, da jeg ellers ikke vil kunne få dem ind igen og processen med at få dem tamme vil blive forsinket og måske for nogle umulig. De vil derfor skulle på stald om aftenen og gå på en fold for sig selv i lang tid endnu. Vi vil derfor skulle fodre dem med wrap og foder i en god periode af sommeren. Vi har fx. lige købt ny sending wrap hjem til det små.

Vi vil derfor fortsat få brug for hjælp og vi er taknemmelige for, at I derude er med til at hjælpe hestene sammen med os.

Endnu engang en kæmpe tak (tak dækker det ikke) fra ponyerne og jeg. Hvis jeg har glemt at nævne nogle, så undskylder jeg meget. Alt har betydning i arbejdet med hestene og både store og små gaver er højt værdsat.

Vi håber, at I fortsat vil følge os og hjælpe ponyerne.

Rigtig god weekend.

Billedet er af Hestenshaab’s Felix, som er den af ponyerne som har rykket sig mest i tiden her.