Skrevet af Anne – Ciscas nye adoptivmor:
Cisca ankom til sit nye hjem den 21.10.2011 med TF transport, vi var usikre på om hun var for nervøs til at køre i alm trailer. Det viste sig at være en god ide for den dag cisca oprindeligt skulle fra hestenshaab, var hun så nervøs at hun hele tiden fløj ned af rampen, ligessom hun havde vovet sig op i vognen. Anja og jeg aftalte ankomst en anden dag, samt at Cisca måtte have noget beroligende til at dulme nervøsiteten. Få dage efter lykkedes det og Cisca kom roligt på 1 tld. land hvor de to andre heste gik.
Min hest gik sammen med en gammel 24 års pensions hest, angreb ind imellem Cisca lidt, da denne jo var fremmed på folden, men det meste af tiden ignorerede de begge Cisca og opholdt sig i den modsatte ende af folden. Da det var tid til at tage alle på stald, begyndte min hest og jage stakkels Cisca rundt i folden. Pludselig snublede Cisca, faldt ned på siden lige ved hegnet og slog en kolbøtte, RULLEDE igennem hegnstråden, rejste sig fortumlet op på modsatte side og løb i vild panik videre af en mark ud mod en meget befærdet vej.
vi ledte skrækslagne efter hende, hontaktede samtidig politiet, der mens vi ringede fik besked fra nogle andre, som havde findet Cisca ca. 4 km fra vores bopæl. En ung pige havde heldigivs reddet Cisca fra at blive kørt ned, men hvordan skulle vi dog få hende hjem? Der er ingen store heste transport i nærheden af vores hjem og Cisca var temmelig stresset. Vi ringede til dyrlæger, der skulle give hende en beroligende sprøjte, de ville sende een – men havde travlt og tiden gik. Cisca kunne ikke stå stille, en af mine veninder trak rundt med hende i en lille lund. Til sidst foreslog veninden, at hun trak Cisca hjem langs vejen.
Jeg var ikke meget for det før Cisca havde fået noget beroligende, hun var jo ikke vant til biler, men veninden vurderede at Cisca ikke var særlig bange for dem, hun trak afsted med hesten. Til min store lettelse og overraskelse reagerede Cisca slet IKKE en eneste gang på alle de mange biler, vi mødte på den ret smalle vej, gik roligt ved siden af veninden! Der er slet ingen tvivl om at hun er trafiksikker! Hun kom sikkert hjem i stalden og ufattelig nok havde hun heller ikke hegnsskader. Utroligt! Hun er sej og må have flere liv, eller en god skydtsengel…..engang var hun ved at omkomme af sult og nu undgik hun at bliver kørt ned. Puha! Jeg var lettet, men også meget elendig mange dage efter, ved tanken om hvor galt det kunne være gået.
Hun er for længst blevet gode venner med de andre, den gamle pensionshest er nu aflivet pga alder. Cisca hygger sig med min anden hest. Ud fra det jeg har læst i hendes Hestenshaab dagbog kan jeg se, at de har lavet et kæmpe stykke arbejde med hende, for hun reagerer indtil nu ikke anderledes her end mange andre heste, men hun profiterer tydleigvis også af den ro og forudsigelighed, der er her. Flink ved hovbeskæring, nyder at blive striglet – ruller sig ofte så er altid møg beskidt, er meget venlig, blid, flik og rolig. Jeg er blevet meget glad for hende.
Hun er på fold hver dag i mange timer, er flink og trække med. Pt. går hun dog selv stille og roligt til/fra folden på et lukket område, sammen med min anden hest, som jeg trækker. Hun skal lære at være adskilt, når jeg igen til foråret rider den anden hest på ridebanen. Jeg vil sandsynligvis også longere hende lidt til den tid, men lige nu skal hun bare slappe af, havde det godt og veænne sig til sit nye liv.